Suveræn VM-finale til Mette og Emma
Mette Hemmingsen fra Sorø Kajakklub og Emma Bock fra Hellerup Kajakklub roede fredag formiddag Danmarks sjette VM-finale i hus ved U-VM i Rumænien, da parret i juniorernes toerkajak over 500 meter vandt en suveræn sejr.
I indledende heat var der kun en direkte finaleplads til vinderen, og den satte danskerne sig på fra første meter. Allerede halvvejs i løbet havde Mette og Emma opbygget et forspring på over en bådlængde til konkurrenterne, og den føring holdt hele vejen hjem til den flotte sejr og en plads i søndagens VM-finale.









