Rasmus tog andenplads
Efter gårsdagens missede medalje over 1.000 meter enerkajak, indledte juniorroeren og den regerende europamester Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub lørdag eftermiddag jagten på en VM-medalje på den halve distance ved U-mesterskaberne i Plovdiv.
I indledende heat kom de syv første både videre til søndagens semifinale, og danskeren tog andenpladsen efter EM-sølvvinderen, serberen Bojan Zdelar.