Med sin bronze over 500 meter og en heatsejr, der sendte hende direkte i søndagens VM-finale over 200 meter enerkajak, havde Frederikke Hauge Matthiesen fra Lyngby Kanoklub varslet, at noget stort kunne være i vente fra hendes side ved U-VM i Montemor-o-Velho i Portugal.
Og stort blev det for U23-roeren og for Danmark, for med en fabelagtig finale knuste hun sine konkurrenter til et sikkert verdensmesterskab. Sølvet tog polske Katarzyna Kolodziejczyk, mens bronzen gik til russiske Anastasiia Dolgova.