kajakpolospillere på IPP kursus på vandet

IPP Kajakpolo

Målet med DKF’s roeruddannelse er at gøre roernes tekniske og sikkerhedsmæssige niveau bedre - og motivere til leg og læring!

DKF tilbyder IPP Kajakpolo

I kajakpolo beskrives niveau 1 & 2 ikke, da det minder meget om færdighederne i andre bådtyper. Man kan godt starte direkte i kajakpolo, så følger man blot beskrivelserne i en af de andre kajak-typer. Det er op til instruktøren. På niveau 1-2 afvikles kursus og prøve oftest som et samlet forløb, hvor deltagerne undervises og evalueres løbende. Deltagelse er altså i sig selv ikke nok til at bestå. Det er et krav, at man i løbet af kurset og prøve har demonstreret de færdigheder og den viden, der ligger i niveauet for at bestå.

Kajakpolo færdighedsniveauer 3-5 kan findes HER

Til hvert niveau hører et kursus og en prøve. På kurserne præsenteres man for og trænes i de forskellige praktiske og teoretiske elementer, der ligger på niveauet. Til prøver testes man i de praktiske færdigheder og den teoretiske indsigt, der kræves for at bestå niveauet og opnå certificering.

Uddannelseskonsulent

Morten Juul Madsen

E-mail mjm@kano-kajak.dk

Tlf.: +45 2324 6340