Dansk Kano og Kajak Forbund har udtaget hold til U16- U18- og U21 NM sprint 2025. UNM afholdes i år i Jönköping i Sverige den 9. og 10. august.
DKF’s U-Trænerteam har foretaget iagttagelser ved Maribo Regatta og Bagsværd Regatta og udtaget de 3 stk. U-landshold på baggrund af ”Udtagelseskriterier for sprint Mesterskabsdeltagelse 2025”.
I alt er 66 atleter udtaget til deltagelse i sammenlagt 88 discipliner. Alle 3 danske U-landshold er sammensat i en kombination, hvor der forventes højt internationalt niveau for nogle af atleterne, og hvor DKF mere ser et udviklingsperspektiv for nogle af atleterne.








