Suveræn EM-finale til toerkajak
Juniorroerne Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Holte Roklub roede i den grad fra konkurrenterne i indledende heat over 1.000 meter toerkajak, da danskerne kom over målstregen med et forspring på over seks sekunder til den tjekkiske toerkajak ved U-EM i Beograd.
Kun vinderen gik direkte i lørdagens EM-finale, og her lod danskerne altså ingen tvivl tilbage om førstepladsen. EM-finalen ros klokken 10.03.