Instruktør 1 kursus havkajak – Esrum sø

Pris oplyses hos udbyderen

Tag det første skridt mod at blive havkajakinstruktør med vores Instruktør 1 kursus. Dette to-dages kursus er designet til dig med et IPP 2 certifikat, der ønsker at udvikle dine færdigheder i at organisere aktiviteter og turroning under beskyttede forhold. Du vil få praktisk erfaring med udstyr og metoder til videreformidling af havkajakroning. Kurset evalueres løbende, og du vil modtage feedback på din præstation ved afslutningen.

25. apr kl. 09:00 – 26. apr kl. 17:00

Sørupvej, 3480 Fredensborg

Tilmelding og betaling foregår hos arrangøren. Du videresendes til en ekstern hjemmeside, som kan være forskellig i opbygning og informationsniveau. DKF har ikke indsigt i priser, ledige pladser eller eventuelle ændringer og kan derfor ikke hjælpe med tilmelding, vilkår eller opdateringer.

Beskrivelse

Dette er kurset for dig, der gerne vil i gang som havkajakinstruktør og som allerede har et IPP 2 certifikat. Kurset afholdes over 2 dage.

Instruktør 1 niveauet er indgangsniveauet til Dansk Kano og Kajak Forbunds uddannelsessystem.

Forudsætninger for at kunne deltage på kursus/evaluering:
> Min. 15 år
> Gyldigt 1. hjælpsbevis (kan tages efter kurset)
> IPP 2 havkajak

Niveaubeskrivelse: En IPP instruktør 1 (havkajak) har kendskab til brugen af udstyr og grundlæggende metoder til videreformidling af havkajakroning. Vedkommende er i stand til at organisere aktiviteter og turroning for mindre grupper under meget beskyttede forhold under hensyntagen til natur, miljø og regler for færdsel ved danske kyster.

Kurset løber over 2 dage og deltagerne evalueres løbende. Ved kursets afslutning får hver deltager besked om vedkommende har bestået kurset.

Mødested
Kurset afholdes på Sjælland. Afhængig af vind og vejr er vi enten ved Esrum Sø eller ved Greve Marina. Stedet meldes ud til deltagerne et par dage inden kurset.