Beskrivelse
Dette er første skridt i din fremtidige rolle som instruktør og forbillede for nye kajakroere. Kurset gør dig i stand til at tage godt imod nybegyndere, og på en sikker og forsvarlig måde gøre deres første møde med kajaksporten til en god, sjov og lærerig oplevelse. Du lærer at formidle brugen af udstyr og de første tag på vandet gennem leg og brug af få og enkle fokuspunkter.
En DKF Instruktør 1 betragtes som en hjælpeinstruktør, der kan bistå en DKF Instruktør 2, eller højere, med begynderundervisning/frigivelse (IPP 1-2). En DKF Instruktør 1 kan således ikke være hovedansvarlig for begynderinstruktion og frigivelse i klubber, institutioner og lignende. Instruktøren kan kun arbejde alene i særligt beskyttet farvand.
Kurset & prøven er integreret på dette niveau, så evalueringen af kursisterne foretages løbende og bedømmes til slut med et ’bestået’ eller ’ikke bestået’.
Link til niveaubeskrivelse: Link til niveaubeskrivelse instruktør 1
Forudsætninger:
IPP 2 (hav) eller tilsvarende.
Alder: min. 15 år
Førstehjælpsbevis på 8 timer
Medbring: Relevant kajak, rotøj, udstyr mv. samt undervisningsmateriale fra tidligere kurser.
Det er vigtigt at du kan medbringe din egen kajak og selv transportere dig til kursusstedet, men i undtagelsestilfælde, kan du forsøge at låne en kajak og udstyr på kursusstedet. Du skal selv kontakte kursusstedet om dette.
Varighed: To dage / 16 timer.


