Beskrivelse
Til denne IPP 4 havkajak prøve testes du i at færdes sikkert og forsvarligt på åbent hav, ved strømsteder og i tidevandsstrøm. Du testes i at kunne forudsige og vurdere forhindringer, der kan forekomme i IPP 4 forhold. Og i evnen til at håndtere sådanne problemer og redningssituationer både som roer og turleder for andre på dit eget niveau.
Prøven afholdes over to sammenhængende dage. På dag 1 skal du være klar til at tage på vandet kl. 8.00 på en lokalitet, der meldes ud dagen inden. Som udgangspunkt er det Esbjerg Havn, men det kan potentielt være alt fra Vejers i nord til Sylt i syd alt efter vind og vejr, da det er afgørende at have de optimale IPP 4 forhold.
Om eftermiddagen på dag 1 gennemføres en mundtlig teoriprøve der udleveres umiddelbart inden.
Bemærk: Prøvedeltagerne står selv for overnatning og forplejning ifm prøven.
Bemærk: Efter bestået prøve, skal prøvedeltageren bestille registrering hos DKF og det koster 250 kr.
Ring gerne til os på 2033 0033, hvis du er interesseret og gerne vil høre mere om prøven.
*Mødestedet for dag 1 i Esbjerg/Vestkysten meldes ud et par dage inden prøven.
*Teoriprøven lørdag afholdes på Esbjerg Camping, hvor vi anbefaler, at man som prøvedeltager booker overnatning. Dette kan gøres her: https://esbjergcamping.dk/


