Beskrivelse
På kurset får du en grundig introduktion til at stå på SUP-board. Du får tips og tricks til at holde balancen og bliver præsenteret for grundlæggende teknikker og basale styretag, så du bedre kan styre boardet og komme effektivt fremad.
Du får også viden om sikkerhed på vandet og om regler for færdsel langs de danske kyster.
På kurset taler vi om, hvilket udstyr du har brug for, og om fordele og ulemper ved forskellige typer boards.
Målet med kurset er, at du får færdigheder til at kunne færdes sikkert på SUP-board under beskyttede forhold og nær kysten.
Kurset er henvendt til nybegyndere og bestås ved løbende evaluering.
Uddannelsen til DGI SUP Egenfærdighed 1 følger Dansk Kano og Kajakforbund og DGI’s fælles norm for SUP-uddannelse.


