Sjetteplads til Pernille og Julie
Pernille Knudsen og Julie Frølund Funch fik et flot afsæt til lørdagens primære løb i damernes firerkajak over den olympiske 500 meter, da duoen fredag efermiddag roede sig til en sjetteplads i VM-finalen i 1.000 meter toerkajak ved mesterskaberne i Montemor-o-Velho.
I VM-finalen fik danskerne en rigtig god start og holdt sig fremme i midterfeltet gennem hele løbet. På de sidste meter kæmpede de hårdt om femtepladsen med den rumænske båd, som akkurat fik næsen foran danskerne.
Ungarn sejrede suverænt med Polen på andenpladsen og Tyskland på bronzepladsen.
I morgen gælder det så indldende heat for Pernille Knudsen og Julie Frølund Funch i firerkajakken sammen med Line Langelund Eriksen og Bolette Nyvang Iversen.