Femteplads og B-finale til Bolette og Line
Som i indledende heat viste den unge dame-toer med Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub og Line Langelund fra Silkeborg Kajakklub lovende takter i semifinalen over 500 meter, hvor det blev til en flot femteplads ved VM i Racice torsdag eftermiddag.
Dermed er danskerne klar til lørdagens B-finale efter en semifinale, hvor de igen viste stor styrke på løbets sidste halvdel. Midtvejs var de på vippen til den sidste og adgangsgivende syvendeplads til B-finalen, men som i indledende heat viste de stort overskud i den afgørende fase.