Danske landshold vil spille med
om topplaceringer i Canada
Når Dansk Kano og Kajak Forbunds kajakpololandshold for herrer, U21-herrer og damer tager hul på årets verdensmesterskaber i morgen, tirsdag, i Welland, Canada, så er ambitionen at hente topplaceringer med hjem til Danmark – og gerne en VM-medalje.
Medalje synes mest realistisk for herreholdet, der ved de seneste tre mesterskaber, EM og VM, har været helt oppe at snuse til podiet med en fjerdeplads og sjetteplads til EM og en ottendeplads ved det seneste VM for to år siden på Sicilien.
Men også U21-herrerne vil slås for placeringer blandt de bedste. Ungdomsholdet har, som det eneste danske hold, tidligere vundet både VM- og EM-sølv, men har været inde i et generationsskifte. Ved VM blev det til en tiendeplads og samme placering opnåede holdet sidste år ved EM.
Dameholdet tog 12.-pladsen ved VM, men har siden været inde i en rivende udvikling og præsterede ved sidste års EM det hidtil bedste resultat for et damehold med en syvendeplads.
Mesterskaberne strækker sig frem til søndag, og turneringsformen er bygget op som i håndbold med indledende gruppespil, mellemrunde og finalerunde.
I det indledende gruppespil skal herrerne møde New Zealand og Namibia, U21-herrerne Tyskland, Taiwan og Malaysia, mens damerne får fornøjelsen af Frankrig, England og Australien.
Hos herrerne er Italien regerende verdensmester, hos U21-herrerne England og hos damerne New Zealand.
De danske landshold:
Herrer
Rune Sørensen – Odense Kajakklub
Mikkel Fredholm – Odense Kajakklub
Mathias K.A. Jensen -Silkeborg Kajakklub/ACC Hamburg
Andreas Kaad Iversen – Silkeborg Kajakklub
Tim Hemmingsen – Kajakklubben Neptun
Emil Rudy Olsson Jensen – Kajakklubben Neptun
Emil Holm – Kajakklubben Neptun
Jacob Steglich-Andersen – Skovshoved Roklub
Christoffer Zwinge – Skovshoved Roklub
U21-herrer
Oskar Brandt – Odense Kajakklub
Anton Søe – Kajakklubben Neptun
Andreas Lund Christiansen- Skovshoved Roklub
Asmus Brandt – Silkeborg Kajakklub
Mathias Andersen – Skovshoved Roklub
Kristian Kleist- Kajakklubben Neptun
Rasmus Andersen – Silkeborg Kajakklub
Niels Thorborg – Kajakklubben Neptun
Damer
Cecilie Moe Weinreich – Essen, DSR, K-polo
Tilde Marie Thomsen Bernstein – K-polo
Sara Løve Andersen – DSR & K-polo
Louise Busk Nielsen – K-polo
Folke Janiesch – Silkeborg Kajakklub
Signe Sutorius Severinsen – DSR
Catrine Gylling Jensen – DSR
Michelle Roslind Nielsen – Palermo & K-polo
Kampprogram: https://www.canoeicf.com/sites/default/files/2018_canoe_polo_world_championships_-_draw_schedule_020718.pdf
Resultater: https://www.canoeicf.com/canoe-polo-world-championships/welland-2018/rankings-results
Livestream: https://www.canoeicf.com/
NB: Bemærk, at Welland er seks timer bagud i forhold til Danmark.