Sygdom sendte medaljehåb ud af VM
En sygdomssvækket EM-sølvvinder Nikolai Thomsen fra Marselisborg holdt kun halvanden omgang af VM-løbet for herrejuniorernes toerkajakker ved maratonmesterskaberne fredag eftermiddag i sydafrikanske Pietermaritzburg.
På det tidspunkt lå han sammen med makkeren Thorbjørn Rask fra Silkeborg med i en førergruppe på fem både, men da forhåndsfavoritterne fra Ungarn, Levente Vékássy og Ádám Varga, splittede frontgruppen, kunne danskerne ikke hænge på og gled ned gennem feltet for til sidst at udgå.
Nikolai Thomsens havde op til løbet dårlig mave og kastede op. Også Nicolai Mørcke og flere andre er ramt af sygdom i Sydafrika.
Verdensmestre blev Levente Vékássy og Ádám Varga.