Udtagelse WC maraton, Bærum
Læs den officielle udtagelse her.
Til klubber, kraftcentre, og landstrænere. Silkeborg Kajakklub er tildelt værts-skabet af DM sprint 2019. Silkeborg Kajakklub har på grund af de faciliteter der er til rådighed et ønske om at ændre det i “Love og bestemmelser” fastlagte program. Silkeborg Kajakklubs forslag er her: “Ændring tidsplan 2019 DM sprint FORSLAG“ Lau Larsen ansvarlig for konkurrence i DKF’s bestyrelse har udarbejdet et notat der indeholder en vurdering af forslag. Notat er her “Notat – ændring tidsplan 2019“. DKF bestyrelse vil bede jer tilkendegive evt. synpunkter på forslaget om ændring af tidsplan. Af hensyn til den fortsatte planlægning skal vi bede om svar senest tirsdag den 2. juni. Vi vil opfordre til at forslaget drøftes med de berørte atleter. I bedes sende svar til hoering@kano-kajak.dk
Sportschef Lars Robl: – Godt skridt fremad World Cup Poznan var et godt og vigtigt skridt fremad på alle parametre og lover godt for det videre arbejde frem mod de kommende delmål, der omfatter næste uges World Cup i Duisburg, European Games i Minsk sidst i juni op til sæsonmålet, der omfatter OL kvalifikationen ved VM i Ungarn til august. Det siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Lars Robl efter søndagens finaleafsnit. – Det var en lang forberedelse hen over vinteren og foråret, der blev forløst med en super World Cup, hvor vi på alle parametre tog et stort og vigtigt skridt fremad for alle atleter samtidig med, at vi fik set, at vi stadig har et stort potentiale for at udvikle os yderligere. De forventninger og forhåbninger, vi havde på forhånd til netop denne World Cup, er blevet indfriet til fulde, så vi har en rigtig god mavefornemmelse frem mod næste uges World Cup i Duisburg. Vi har et godt udgangspunkt, som afsæt til de næste skridt og gode muligheder for yderligere udvikling frem mod Minsk og VM. Det glæder vi os til, siger Lars Robl og fortsætter: – At vi her og nu har de forudsætninger og det udviklingspotentiale, skal vi sende en tak til klubber og kraftcentre for. De har leveret et fantastisk stykke arbejde og sørget for, at vi på Elitecenteret har et afsæt og materiale med høj kvalitet og stort potentiale. Men selvom det, vi oplever i øjeblikket, er en bevægelse i den rigtige retning, så må vi ikke stille os tilfredse i bestræbelserne på at skabe en endnu større sammenhængskraft mellem klubber, kraftcentre og elitecenter. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og optimere vores elitestrategi. Her oplever Lars Robl også en stor interesse og mange gode meninger fra udefrakommende omkring det arbejde, trænerteamet, staben omkring holdet og atleterne laver. – Det er altid dejligt med en interesse og engagement omkring det arbejde, der pågår på Elitecenteret. Ind imellem er det imidlertid også nødvendigt med ro om trænerstab og atleter, så de har den fornødne arbejdsro til at fokusere på den primære opgave i denne sæson – OL kvalifikationen ved VM i august. Vi har fået en opgave, og den bestræber vi os på at løse på den måde, som vi mener, den skal løses på. Poznan var et godt skridt fremad i den rigtige retning, så nu tager vi næste skridt i Duisburg, som vi alle med glæde og forventning ser frem til, siger han.
Morten lukkede World Cup ned med fornem fjerdeplads Årets første World Cup i Poznan sluttede søndag eftermiddag med en fornem præstation af Silkeborg Kajakklubs Morten Graversen. I finalen i 5.000 meter enerkajak kom Silkeborg-roeren i mål på fjerdepladsen. Norge tog guld og sølv ved Jon og Eivind Vold, mens bronzen gik til svenske Joakim Lindberg.
Bolettes super-søndag sluttede med en sjetteplads Bolette Nyvang Iversen fra Hellerup Kajakklub sluttede en super-søndag af ved World Cup i Poznan ved at besætte sjettepladsen i finalen i 5.000 meter enerkajak. Tidligere på dagen vandt hun B-finalen i 500 meter enerkajak. Vinder af 5.000 meter-finalen blev ukraineren Inna Hryshchun.