Spændende trup til VM i Usbekistan

Foto: Søren Aasmul Det netop overståede OL i Paris, hvor Danmark stillede med et rekordstort hold, har helt naturligt sat sit præg på det hold, der i morgen, fredag, stiller til start ved VM i Uzbekistan. – OL-roerne har efter en meget intens periode brug for en lille pause, og derfor er det et lidt mindre hold, end vi plejer at se, vi har sendt afsted, siger sportschef i DKF Torben Koue. Det betyder dog på ingen måde, at ambitionerne er sænket, og det er da også et særdeles stærkt hold, der vil gøre alt for at forsvare de danske farver. Særligt i HK1 5000 meter, hvor Mads Brandt Pedersen møder op som forsvarende verdensmester, og DK1 200 meter, hvor Bolette Nyvang Iversen har en bronzemedalje fra det sidste EM i juni måned, er der forventninger til resultaterne. Det danske hold er: Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub Sara Milthers, Hellerup Kajakklub Katrine Jensen, Maribo Kajakklub Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub Thorbjørn Rask, Silkeborg Kajakklub Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub Du kan læse mere om holdet og finde program, link til streaming med mere her. Ror du ikke selv kajak, men har lyst til at prøve, så kan du starte med at kigge på den her side.

Favoritterne slog til da der blev roet DM på 5000 meter med overbæring

DM 5000 meter i  Der var debut på det nye DM format, nemlig 5000 meter med overbæring, i lørdags, i forbindelse med ved DM ugen i Herning. Konkurrencerne blev afviklet på Fuglsang Sø, og selv om kalenderen sige juni, så mindede vejret til tider, mest om god dansk efterårsdag, med kraftig blæst og spredt regn. Der blev afviklet løb i HK1, DK1 og i mix stafet (HK1 + DK1), og det må siges at favoritterne kom og ryddede bordet. Hos herrerne vandt Mads Brandt Pedersen i suveræn stil. I indledningen af løbet trak fire mand, Philip Knudsen, Johan Vedel, Thorbjørn Rask og altså Mads Brandt, fra resten af feltet og de fire fulgtes ad på de tre første omgange, hvorefter Mads Brandt foretog sit velkendte ryk. Ingen af de tre øvrige kajakroere kunne svare igen, og Mads Brandt kom derfor i mål i ensom majestæt et minut foran nummer to, Thorbjørn Rask. Hos Damerne blev der mere spænding om resultatet i det Anne-Sofie Winter og Pernille Hostrup lå side om side gennem hele løbet, med Sara Bressendorff og Karen Stoubæk, lå lidt efter. Anne-Sofie Winter påtog sig favritrollen og trak fra spidsen, gennem det meste af løbet. Kun enkelte gange lod hun Pernille Hostrup gå frem og føre. For Anne-Sofie Winter så det ud til, at det hårde tempo hun satte gav pote, for da der skulle sprintes om sejren, var hun den klart stærkeste. Så skulle man måske tro at de to guldvindere fra henholdsvis HK1 og DK1, var tilfredse med dagen, men nej. I mix satte de to sig sammen på et hold, og derfor var det nok ikke den store overraskelse, at de også nappede den guldmedalje. Resultater fra DM 5000 meter med overbæring: Herre K1: Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub Thorbjørn Rask, Silkeborg Kajakklub Philip Knudsen, Lyngby Kanoklub Dame K1: Anne-Sofie Winter, Silkeborg Kajakklub Pernille Hostrup, Vallensbæk Kano- og Kajakklub Sara Bressendorff Andersen, Vallensbæk Kano- og Kajakklub  Mix HK1 + DK1: Anne-Sofie Winter / Mads Brandt Pedersen, Begge Silkeborg Hannah Stoubæk / Johan Dam Vedel, Pagaj / Lyngby Karen Stoubæk / Søren Maretti, Pagaj / Silkeborg Alle resultater kan ses på Racemanager.