Når Danmarksmesterskaberne i kano og kajak går i gang i fredag morgen, ved Vandkraftsøen i Holstebro, bliver det med et stærkt felt, der blandt andet tæller OL bronzevinderen Emma Aastrand Jørgensen, VM bronzevinderen Bolette Nyvang Iversen samt verdensmesteren Mads Brandt Pedersen.
DM er, for mange, sæsonens sidste mulighed for at få noget metal med hjem, så der er ikke tvivl om, at der vil blive kamp om pladserne, og dermed er der også lagt op til et spændende og publikumsvenligt mesterskab.
Særligt i damernes K1 er der lagt op til spænding, da Emma Aastrand Jørgensen, OL bronze på 500 meter og Bolette Nyvang Iversen, VM bronze på 200 meter, her mødes på både 200 meter og 500 meter. Ingen af de to skal dog regne med at komme let til sejren, i det feltet, i begge rækker, er meget stærkt.
DM i Holstebro arrangeres af Kajakklubben Pagaj i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund. Mesterskaberne afvikles for årgangene U12 til senior.