DKF årsregnskab 2019

Nu kan vi som planlagt offentliggøre regnskab for 2019 Samlet set blev omsætningen i 2019 på kr. 21 mio. cirka 1,6 mio. kr. / 8% højere end budgetteret og kr. 1,9 mio. højere end 2018. Resultatet blev negativt med et underskud på kr. 2.314. Det er ikke tilfredsstillende at årsregnskabet udviser et underskud og afviger fra budgettet med mere en kr. 165t. Det er tilfredsstillende at 2019 var et år, der bød på højt aktivitetsniveau, at det lykkedes at tiltrække øget finansiering, opnå vigtige resultater i form af OL-kvalifikation, forlængelse af ”Bevæg dig for livet”-projektet i yderligere 3 år og DIF-godkendelse af Havkajak som aktivitet. Vigtige elementer såvel organisatorisk som økonomisk. Regnskabet bliver gennemgået og det bliver muligt debattere / stille spørgsmål online. Det kommer til at foregå på facebook. Se mere herunder. https://www.facebook.com/events/2488167431502020/ Se regnskabet her. 

Referat fra Årsmødet

Læs hele referatet fra DKF’s Årsmøde 2019 her. Klik på link Hvis du ikke vil læse hele referatet, så kan du få et overblik over Årsmødets beslutninger her Savner du nogle af præsentationerne fra Årsmødet, så kan du finde dem her.  Vi ses til Årsmødet 2020 14.15. november Øst for Storebælt

Evaluering: Ja tak til Årsmødet

Deltagerne har nu evalueret Årsmødet. Og ud af de 38 klubber, der deltog, så har vi fået evalueringer fra 26 klubber. Endda flere evalueringer fra mange af klubberne.   100 %: Vi kommer igen Overordnet set, så var der høj tilfredshed med Årsmødet. Alle, der har bidraget til evalueringen, regner med at deltage i fremtidige Årsmøder. Hver tredje deltager havde ikke tidligere deltaget i et Årsmøde. Udbyttet generelt 90 % af de, der har bidraget til evalueringen, vurderede, at en deltagelse i Årsmødet styrker min klubs kontakt med andre klubber, bestyrelse & sekretariat. 97 % af de, der har bidraget til evalueringen, vurderede, at formen med workshops, debat og team-building var involverende / engagerende 97,5 % af de, der har bidraget til evalueringen, vurderede,  at Årsmødet gav fællesskab, involvering og medbestemmelse. 85 % af de, der har bidraget til evalueringen, fik noget konkret med hjem, som de kan bruge direkte i klubben.   Nogle af de kommentarer, vi har fået Heldigvis har alle, der bidrog til evalueringen, været gode til også at give os konkrete kommentarer at arbejde videre med. Vi har samlet en buket af kommentarerne her: Dirigenten kan appellere mere til input fra salen. Fint at workshops gav rum til uddybning. Energi og en samlende tilgang manglede. Det bedst tilrettelagte og afviklede møde, jeg har deltaget i! I siger, der skal være tid til at fordybe sig i emnerne, det var der ikke. Det var første gang jeg var med, det var meget nede på jorden, og jeg følte mig velkommen som “ny”. Glæder mig til, hvis/når havkajak bliver mere synlig i DKF. Bordplan til middagen/frokost noget underholdning til middagen eller lignende ønskes. Fortsæt endelig i samme rille, men der skal være mere for havkajak som motion/naturoplevelse. Workshop modellen er god, men tager også helheden væk, da vi alle går derhen, hvor vores interesse er. Det giver meget lidt dialog på tværs af f.eks. kap, hav og andre. Det skal være mere tydeligt, hvad man kan forvente at tage med sig fra en workshop. Tak for alle kommentarer. Det giver os et konkret grundlag for at planlægge et godt Årsmøde i 2020 og 2021.   Silkeborg Kajakklub vandt en gratis billet til Årsmødet 2019 Vi har trukket lod blandt de, der har bidraget til evalueringen, og det blev Silkeborg Kajakklub, der vandt den gratis billet til næste Årsmøde. Tak til alle, der har bidraget til evalueringen.   PS: Kender du et godt sted øst for Storebælt i 2020 og et sted vest for Storebælt i 2021? Da vi har et ønske om, at der kommer mange fra hver klub, så har Årsmødet bedt os om at forsøge at holde klubudgifterne til Årsmødet nede. Så kender du et egnet sted, hvor vi kan overnatte for omkring 500 kr. pr person, og hvor forplejning for en dag koster omkring 700 kr, så hører vi gerne om det. Send en mail til lp@kano-kajak.dk  

Nyt Årsmøde format holdt vand

På Dansk Kano og Kajak Forbunds Årsmøde, der blev holdt den 2. og 3. november 2019 i Skærbækcenteret ved Rømø, besluttede Årsmødet at indføre muligheden for efter konkret vurdering at give en klub uden DKF Instruktør 2’ere en tidsbegrænset ret til at tildele IPP 2 beviser i klubben. Årsmøde hele weekenden Det var første gang, at Dansk Kano og Kajak Forbund holdt Årsmøde om efteråret og over to dage i stedet for en enkelt dag. Det blev forbundets bedst besøgte Årsmøde nogensinde med  138 deltagere som repræsenterede 38 klubber. På programmet var en lang række workshops blandt andet om fremtidens instruktøruddannelse, udvikling af kajakpolo-disciplinen, udviklingen af elite i sprint, få gang i nye aktiviteter og meget mere. På workshoppen om fremtidens instruktøruddannelse blev et forslag om, at DKF i en tidsbegrænset periode kan give en klub ret til at uddele IPP2-licenser diskuteret og efterfølgende vedtaget. Næste Årsmøde er den 14. -15. november 2020 Valgt blev…. Der var genvalg til Jeppe Jørgensen (faciliteter & Miljø) og Lau Larsen (Konkurrence). Som næstformand blev Per Hansen fra Nyborg Kajakklub valgt. Til Appeludvalget blev Peter Nielsen fra Skovshoved Roklub og Nina Mortensen fra Hvidovre Kajakklub valgt. Per Spejder Larsen og Torben Hansen blev valgt som suppleant. Tillykke til Under Årsmødet blev der sædvanen tro også tid til hædre Silkeborg Kajakklub for klubbens fantastiske præstationer. Igen gik Maratonpokalen, Pagajpokalen og Lyngbypokalen til Silkeborg Kajak Klub.  For indsatsen for at afvikle det bedste stævne fik Silkeborg Kajakklub Arrangørpokalen for en superflot afvikling af DM i kajakpolo. Selve referatet fra Årsmødet er på vej.