Valg | Årsmøde 2021

Når vi i weekenden den 13-14. november 2021 holder Årsmøde i Horsens, så er der valg til bestyrelsen. På valg er: Næstformand, (Per genopstiller ikke) Bestyrelsesmedlem for konkurrence, (Lau genopstiller) Bestyrelsesmedlem for facilitet og miljø, (Jeppe genopstiller) Bestyrelsesmedlem for klubaktiviteter og motion. (Vakant)   DKF’s bestyrelse opfordrer kandidater til at melde sig DKF bestyrelse har fastlagt retningslinjer for god organisationsledelse bl.a. inspireret af DIF “Good governance”. Et initiativ er, at DKF ved hvert årsmøde opslår de poster, der er på valg og opfordrer kandidater til at melde sig. Opslaget suppleres med beskrivelse af de ønskede kvalifikationer. Kandidater skal opfordres til at melde sig og skal have mulighed for at præsenterer sig via forbundets kommunikationskanaler. DKF opfordrer kandidater til at melde sig på forhånd og til at medvirke til at præsenterer sig selv. Kompetencerne vi søger – er udover de generelle kompetencer disse: Næstformand Post Næstformand Beskrivelse i vedtægter Stedfortræder for formanden Uddybende kompetencebeskrivelse Skal være særlig skarp på vision, strategi, implementering og evaluering. (A niveau) Specielt fokus på kommunikation og blik på helhed. (A niveau) Fungerer som sparringspartner for den øvrige bestyrelse. Kunne være forbundets repræsentant i udvalgte sammenhænge.   Bestyrelsesmedlem for konkurrence Post Bestyrelsesmedlem for konkurrence Beskrivelse i vedtægter Ansvarsområdet dækker DKF’s nationale konkurrencearbejde, herunder danmarksmesterskaber. Uddybende kompetencebeskrivelse skal kunne kommunikere med og lede frivillige. (A niveau). Der skal derudover være en kano og kajak faglighed på et vist niveau (B niveau) Bestyrelsesmedlem for facilitet og miljø Post Bestyrelsesmedlem for facilitet og miljø Beskrivelse i vedtægter Ansvarsområdet dækker DKF’s arbejde med forbedring af faciliteter lokalt, regionalt og nationalt samt sikring af DKF’s adgangsret til rovand og adgangsforhold. Uddybende kompetencebeskrivelse Der er særligt behov for at kunne formidle helheden og diversiteten af kano og kajaksporten (A niveau). Derudover er det vigtigt at kunne arbejde visionært, strategisk og langsigtet (B niveau) samt at kunne arbejde med eksterne relationer på højeste niveau.  (A niveau)   Bestyrelsesmedlem for klubaktiviteter og motion Post Bestyrelsesmedlem for klubaktiviteter og motion Beskrivelse i vedtægter Ansvarsområdet dækker DKF’s klub- og motionsarbejde samt ikke-konkurrence aktiviteter. Uddybende kompetencebeskrivelse Skal være velbevandret i foreningslivet og kunne arbejde med relationer i og uden for foreninger. Skal i særlig grad kunne rumme og formidle diversitet. (A niveau)    Appeludvalget behandler sager, der vedrører forståelse, efterlevelse eller administration af DKF ́s love, regler, reglementer m.v.  Krav til kompetencer hos medlemmer af appeludvalget er beskrevet i DKF’s love.    Post Medlem 1 | til appeludvalget Beskrivelse i vedtægter Mindst et medlem af udvalget bør have juridisk uddannelse. Et medlem kan ikke samtidig være medlem af andre organer under eller tilknyttet DKF.   Post Suppleant 1 | til appeludvalget Beskrivelse i vedtægter Mindst et medlem af udvalget bør have juridisk uddannelse. Et medlem kan ikke samtidig være medlem af andre organer under eller tilknyttet DKF. Læs mere om de generelle kompetencer her Læs mere på kano-kajak.dk/kompetencer Hør mere Overvejer du at stille op, så kan du høre mere om arbejdet som bestyrelsesmedlem i Dansk Kano og Kajak Forbund ved at kontakte et medlem af DKF’s bestyrelse.

Tak til Emma Broberg som træder ud af DKF´s bestyrelse

Emma træder ud af DKF’s bestyrelse fra d. 15. 06. 2021 Efter moden og nogen tids overvejelse har Emma Broberg valgt at træde ud af bestyrelsen for Dansk Kano og Kajak Forbund. Baggrunden for, at Emma forlader bestyrelsesarbejdet i DKF, er: at Emma fortsat ønsker at have tid til sit engagement som frivillig og som instruktør inden for DKF. Dette har været udfordret siden Emma har fået fuldtidsarbejde med skæve vagter. Bestyrelsen har fuld forståelse for Emma’s beslutning, og siger tak for hendes engagerede indsats i den tid, hvor hun har siddet i bestyrelsen. Bestyrelsen ønsker Emma held og lykke fremover.

Årsregnskab 2020

Året 2020 vil blive husket som anderledes på en lang række punkter. Således også for Dansk Kano og Kajak Forbund. Samlet set blev omsætningen på 18,9 mio. kr. Det er ca. 92 % af det budgetterede og 90 % af, hvad der blev realiseret i 2019. Det økonomiske resultat for året er 1,4 mio. kr. i overskud. tilbagegang i indtægter, der primært kommer fra aktiviteter, som fandt sted i 2020.   Den vigtigste bundlinje for et idrætsforbund er ikke den økonomiske, men den aktivitetsmæssige. Det positive økonomiske resultat skal ses på en mindre positiv aktivitetsmæssig baggrund. Aktiviteterne havde tilsammen omkostninger for 8,8 mio. kr. mod et budget på 11,5 mio. kr., svarende til kun 77 % af det budgetterede og 70 % af niveauet fra 2019. Dele af dette område indeholder også lønninger, så faldet i aktivitetsomkostninger (i realiteten = aktiviteter afviklet) er højere end det fremgår af disse procenter.   Som organisation er det dog mindre graverende. Vores klubledelser tog samfundsansvar og løb spidsrod mellem myndighedernes anbefalinger og lovkrav, og fandt den fine balancen mellem folkesundhed, fællesskab og idræt. Som forbund valgte vi, at ”one size fits all” ikke kunne bruges i vores klubber. Vi var derfor i telefonisk dialog med alle 200 foreninger for at understøtte bestyrelserne i deres mange nye opgaver og beslutninger. Det gav et godt indblik i klubbernes konkrete udfordringer. En håndbåren videndeling, hvor klubber kunne kobles til andre klubber, der havde fundet løsninger.   Mange af vores klubber kunne hurtigt komme i gang med at virke på de nye vilkår. DKF iværksatte “Du må gerne kampagne” på de sociale medier hen over forsommeren. Gennem humor og konkrete anvisninger satte vi fokus på det, der var tilladt. Så mange og særligt de lokale aktiviteter blev afviklet. Trods mange udfordringer med at få de nye medlemmer i gang lykkedes det også for mange og mens dansk idræt i 2020 mistede 4% af medlemmerne kunne DKF næsten holde skindet på næsen med en tilbagegang på 0,9998%   Mandag den 12. april kl. 18 præsenteres regnskabet på et webinar. Det er fri adgang til at deltage. https://meet.google.com/kdn-csan-esi   Se regnskabet: https://drive.google.com/file/d/1aIb6-QP_gydnPKhSpTrBArx-nJC6deVA/view?usp=sharing

Det skete på DKF’s Årsmøde

Dansk Kano og Kajak Forbund holdt Årsmøde i coronaens tegn Selv om Dansk Kano og Kajak Forbund normalt holder Årsmøde over to dage, så blev mødet i år afholdt lørdag den 14. november 2020. Knap 90 deltog, og de repræsenterede 22 klubber. Årsagen til at mødet var afkortet til en dag var selvfølgelig, at  mødet skulle tilgodese, at deltagerne kunne være til stede i corona-tilpassede omgivelser. Årsmødet blev samtidig et bevis på, at man godt kan overholde alle restriktioner vedrørende corona og samtidig afvikle et Årsmøde med masser af livlig og konstruktiv debat. Årsmødet behandlede to forslag. Et forslag var stillet af Hellerup Kajakklub, hvor man ønskede at ændre vedtægterne, således at der ikke længere var krav om tilmeldinger af klubrepræsentanter med 3 ugers varsel. Et andet forslag var stillet af DKF’s bestyrelse og gik på, at det i vedtægterne krævede mindretal, der kan ønske en ekstraordinær generalforsamling, også kan beslutte, at Årsmødet afholdes digitalt, hvis der var en særlig årsag, f.eks. corona. Begge forslag blev efter god debat nedstemt af Årsmødet. Valgt blev…. Tom Bundesen Faurschou blev valgt som formand, og Rolf Martin Sørensen fra Hellerup Kajakklub blev valgt til posten som ansvarlig for posten Landshold & Elite. Bolette Fokdal blev genvalgt som 2.næstformand, og Emma Broberg blev genvalgt til posten som ansvarlig for klubaktiviteter og motion. Til Appeludvalget blev Peter Nielsen fra Skovshoved Roklub og Thomas Gjerlufsen valgt, mens Torben Hansen blev valgt som suppleant. Tillykke til Under Årsmødet blev der sædvanen tro også tid til hædre Silkeborg Kajakklub for klubbens fantastiske præstationer. Lars Damgaard fra Silkeborg Kajakklub fik DKF’s ærestegn i bronze. Silkeborg Kajakklub tog desuden SLF Pokalen (maraton), og pokalen for bedste klub i herre kajak i Dansprint maraton-cuppen. “All Over” for herre hold i Dansprint maraton-cuppen gik til Maribo kajakklub For indsatsen for at afvikle det bedste stævne fik Københavns Kajakklub Arrangørpokalen for en superflot afvikling af DM i Havkajak | Rul. Peter Rohde blev tildelt Kongshvilepokalen, der gives til en leder. Pokalen gives i år til Peter Rohde for hans mangeårige arbejde som formand for Klampenborg Kajak Klub, hvor han blandt andet har gjort et stort arbejde for at udbrede surfski i Danmark. Klampenborg Kajak Klub afholder hvert år Bellevue Ocean Race. Referatet på vej Selve referatet fra Årsmødet er på vej. Næste Årsmøde er den 13.-14. november 2021. Gense årsmødet Mødet blev streamet af hensyn til de som ikke deltog fysisk. [youtube title=”DKF Årsmøde 2020″ video=”https://www.youtube.com/watch?v=51C3Mpknikg” autoplay=”true” autohide=”Standard” controls=”Altid”]  Du kan også downloade de 90 sider ved at klikke her (pdf)