Rasmus Birkkjær Bertelsen er DKF’s nye børne- og ungekonsulent
At Rasmus har sagt ja til til at være Dansk Kano og Kajak Forbunds nye børne- og ungekonsulent, kan kun være med til at styrke arbejdet med vores unge roere. Ud over at have uddannet sig til folkeskolelære er Rasmus også idrætslære med med speciale i friluftsliv og friluftsvejleder, uddannelser han har brugt flittigt i sine tidligere jobs med børn og unge.
Rasmus er vokset op med naturen i baghaven, og det var på vandet omkring Bogø, med båd, telt og fiskestang, hans første turdrømme startede. Drømme der har bragt Rasmus vidt omkring til eksotiske steder som Sydamerika, Nordafrika og ikke mindst et længere ophold i Canada.
Rasmus glæder sig til, at udnytte sine erfaringer i DKF. “Jeg elsker at være med til at se mennesker i udvikling, og jeg glæder mig helt vildt til at være med til at skabe et godt miljø for børn og unge. Jeg har selv oplevet hvordan institutioner, klubber og foreninger har præget et fællesskab, med liv, oplevelser og dannelse. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme ud og samarbejde med DKF’s klubber og frivillige.”
Vi glæder os til samarbejdet med Rasmus!