Junior-toer tog EM-bronze
Den anden EM-medalje kom i skabet til Danmark, da juniorroerne Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub og Simon Schuldt-Jensen fra Holte Roklub roede sig til bronzemedaljen i 1.000 meter toerkajak lørdag formiddag i Beograd.
For de unge danskere var det første medalje i EM-sammenhæng, og den kom ikke rigtigt i fare i en finale, hvor tjekkerne på fjerdepladsen var over to sekunder efter. Europamestre blev Ungarn foran Hviderusland.