Vi leder efter entusiastiske og motiverede frivillige til at medvirke til et succesfuldt europamesterskab i kano- og kajakmaraton i uge 30
Silkeborg Langsø danner til sommer rammerne om Europamesterskabet i kano- og kajakmaraton. Fra den 25. juli til den 31. juli skal vi se det danske kano- og kajakmaratonlandshold tage kampen op mod hele eliten fra Europa. Med stolte traditioner og de seneste års fantastiske resultater, så bliver det en folkefest i centrum af Silkeborg. Her vil en masse frivillige vise Silkeborg og det danske EM-værtskab fra sin bedste side for et hav af kano- og kajakfans og turister.
Vil du helt tæt på kano- og kajakfesten? Så vær med den tirsdag 25. januar kl. 20, når vi løfter sløret for de første tanker om mesterskabet, og hvor du kan høre om opgaverne som frivillig. Vil du være med til at styre og præge EM som teamleder og sætte en time eller to af om ugen fra februar og frem til EM?
Eller står du klar den sidste uge i juli til at byde velkommen, bygge venue, styre motorbådene, være guide, fotograf, official, samarit eller noget helt andet. Mulighederne er mange.
Vær med online tirsdag den 25. januar kl. 20:00 – 21:15 og find ud af, hvor du helst vil hjælpe.
Tryk på linket her for at deltage online: meet.google.com/tbj-wrua-kam.