Fornem femteplads til Frederikke og Nanna
I deres første store internationale finale roede Frederikke Hauge Matthisen fra Lyngby Kanoklub og Nanna Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub en fornem femteplads hjem til Danmark i toerkajakken over 1.000 meter for juniorer ved U-EM i Beograd lørdag formiddag.
EM-finalen blev vundet af Ungarn foran Tjekkiet og Hviderusland.
I morgen, søndag, venter endnu en EM-finale på Frederikke og Nanna på den halve distance.