Pressemeddelelse
Medlemstal netop offentliggjort
Den samlede udvikling
De 3 idrætsparaplyorganisationer har netop offentliggjort resultatet af den fælles medlemsregistrering. Der er fremgang på alle fronter for DKF.
Samlet set er DKF vokset med 1028 medlemmer fra 2012-2013 og således endt på 21.507 medlemmer. Det er en vækst på 5%. DIF familien er samlet gået 22.300 medlemmer frem, DKF står dermed alene for knap 5% af den samlede fremgang.
Særligt stærkt er det gået for gruppen på 60+ hvor 557 flere har taget et fast greb om pagajen i 2013. Der er mange solstrålehistorier gemt bag disse tal – se mere her:
Se Idrættens samlede udvikling her
Udviklingsprojekt en succes
DKF søsatte i sommeren 2011 et udviklingsprojekt sammen med DIF. Resultat over den 2½ årige periode er en vækst på 2.184 medlemmer svarende til 11% og en nettofremgang på 18 nye klubber, så forbundet i dag har 169 klubber – ligeledes en fremgang på 11%
“Det er fremgangen i antal klubber jeg er mest stolt af” fortæller direktør i DKF Christian Jacobsen “Med etableringen af klubberne skaber vi fundamentet for fortsat udvikling og gør kano og kajak sporten tilgængelig for stadigt flere danskere. Vi har i projektperioden indmeldt 30 klubber og samtidig fået styrket fatsholdelsen så ingen klubber forlod DKF i 2013”.
Se mere om DKF opstart af klubber og eksempler her:
Nye opgaver venter
Formand Ole Tikjøb udtaler: “Det er en stor fornøjelse at se tilbage på 2013. Året bød på succes på mange fronter. 11 nye klubber kom til i 2013. Mange af dem har fokus på havkajakaktiviteter. Over 200 har taget en instruktøruddannelse. Henriette Engel Hansen og Jeanette Løvborg vandt guld i VM Maraton hjemmebane på Bagsværd Sø, som Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik besøgte. Henriette Engel Hansen vandt også EM sølv på 1000m hvor René Holten Poulsen blev europamester på 500m og 1000m og senere vandt sølv ved VM på 500m. Der var også rigtig flotte resultater ved EM i kajakpolo med bl.a. en flot 4. plads til U21-herrelandsholdet. 63 skoler arbejdede med DKF’s uddannelsessystem. Den første workshop for handicappede blev en stor succes. Ligeledes var der for første gang en paracanoe klasse repræsenteret ved ergometer DM i Rødovre Centrum”.
Formanden fortsætter “Nu skal blikket rettes fremad. På det netop afviklede Årsmøde drøftede vi strategi frem imod 2020. Den gruppe med den mindste udvikling er gruppen under 18 år. Her er der en tilvækst på 5 personer så gruppen i 2013 var på 2.383 personer. Det er en opgave – Vi vil have flere unge ind i sporten! Målet er at øge andelen under 18år fra 11% til 15%. Det lyder måske ikke af meget, men med en nuværende udvikling, så betyder det, at vi skal rekruttere næsten 2200 nye børn og unge. Det vil næsten være en fordobling i forhold til i dag. Målet er ambitiøst, men vi har et godt grundlag at være ambitiøse på” slutter en optimistisk formand.
Se mere om strategi 2014-2015 her:
Yderligere information fås hos:
Formand, Ole Tikjøb 4091 0511
Direktør, Christian Jacobsen 2081 5472