René Holten tager guld på 500 meter
Efter gårsdagens bronze på den olympiske 1.000 meter enerkajak, fulgte den regerende og dobbelte verdensmester på den halve distance, René Holten Poulsen fra Maribo op søndag formiddag ved at vinde guldet ved World Cup i Racice.
Og guldet blev roet hjem med en overlegen sejr. Allerede efter 150 meter tog danskeren føringen og udbyggede den løbet igennem.
På andenpladsen kom overraskende serberen Vladimir Torubarov, mens bronzen gik til Adam Van Koeverden fra Canada.