Flere havkajakklubber på Sjælland har besluttet at gå sammen i deres arbejde med rekruttering og fastholdelse af børn.
Allerede i juli måned blev DKFs sekretariat kontaktet af en klub, med et ønske om at mødes med andre havkajakklubber og drøfte muligheder for samarbejde vedr. rekruttering af børn. Det resulterede i et møde, hvor klubberne i Kalundborg, Odsherred, Korsør og Skælskør udvekslede erfaringer og diskuterede muligheder for samarbejde.
Deltagerne var meget engagerede og ved enden af mødet havde de udarbejdet en liste over tiltag, som kunne løse nogle af deres udfordringer:
1- en fælles pulje med instruktører:
Havkajakklubberne og DKF vil gå sammen i at samle instruktorer og trænere, som kan “bookes” af de andre klubber, ikke nødvendigvis havkajakklubber.
2- Rekruttering:
– meget fokus på børnene som ambassadører igennem deres klasse, Facebook o.l.
– forælder-barn pakke
– sommerskoler
– mulighed for at børnene bare møder op i klubben og at der er altid nogen til at tage sig af dem
– samarbejde med skolen
3- Fastholdelse
– vintertræning (ikke kun svømmehallen, men også samarbejde med andre discipliner: orienteringsklubber, karate, gymnastik osv.)
– at tilbyde de unge at uddanne sig videre som en tegn på tillid og værdsættelse af deres kompetencer
– at skabe et ungdomsmiljø i klubben (udstyr, faciliteter, budget, kommunikation med de andre grupper i klubben)
– udveksling mellem klubberne (vintertræning, overnatningsture, træningssamlinger)
– Definere samarbejde med forældrene. Hvad er deres rolle?
4- Mulighed for at finde inspiration til træningsprogrammer
– PowerPaddle for havkajakker
– PaddlePlay
5- Forsættelse af instruktør kurser for U16
6- Fælles arrangement/træf/lejre i samarbejde med DKF: Ikke kun for havkajak, alle klubber kan være med. Indholdet kan godt være teknik, naturformidling og udveksling mellem ungerne.
DKF er i gang med at undersøge muligheder for fælles projekter og klubberne vil mødes igen mellem december og januar. Hvis du er interesseret i at deltage i mødet, eller få en email med opdateringer om samarbejdet, send en email til il@kano-kajak.dk