Kalder alle unge mellem 15 og 18 år, som elsker vandsport og udeliv!
Har du lyst til at være med i et fællesskab, hvor der står kajak, kano og udeliv på programmet? Vil du bruge dine eftermiddage og weekender på vandet og rundt om bålet med andre outdoor-glade unge.
Så er Dansk Kano og Kajak Forbunds nye friluftsforeninger måske noget for dig! Vi starter til august i både Holbæk og København, og tanken er, at foreningerne på sigt skal være styret af de unge, for de unge.
Så hvis du elsker at padle, lave bål, sove under åben himmel og tage på ture, så kom med, når vi holder kick-off og bliv klogere på de nye foreninger! Det er helt uforpligtende, og du er også velkommen, hvis du gerne vil høre lidt mere, inden du beslutter dig.
Du kan også skrive til B&U-konsulent Rasmus Birkkjær Bertelsen på rbb@kano-kajak.dk, hvis du gerne vil høre mere.
PS. Del også meget gerne nyheden med de unge i din klub, eller hvis du kender nogle unge, som kunne være klar på at være med!








