På et møde i Søsportens Sikkerheds Råd den 30. maj 2017 besluttede et enigt råd, at udarbejde en oplysningskampagne for at forebygge ulykker i forbindelse med vandscooter/jetskisejlads. Kampagnen udarbejdes i samarbejde med Søfartsstyrelsen.
Kort giver overblik
I den forbindelse har Dansk forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund udarbejdet et kort, hvoraf det fremgår, hvor der er problemer/ikke problemer med jetski og vandscootere.
På kortet er der sat grønne markører, hvor der ikke er problemer. Røde markører hvor der er problemer og gule markører, hvor der enten er problemer med jetski og vandscootere og/eller andre fartøjer.
Kortet kan ses her. LINK
Kampagnen kører i to spor i løbet af sommeren:
- En mediedel i de traditionelle medier og på de sociale medier.
- Et oplysningsskilt til havne med vandscootertrafik / -problemer.
Stor tak til de mange klubber, der har bidraget til kortet.
Derudover er der et lovgivningsarbejde igang
Ud over informationskampagnen arbejder Søfartstyrelsen og Justitsministeriet med tiltag for en ny lovgivning på området. I den forbindelse har nogle af de københavnske klubber været til dialogmøde i justitsministeriet.
Du kan se hvilke tiltag, der arbejdes med her. LINK