Vi ved at mange i øjeblikket sidder med planlægningen af næste sæson. I år har jo været meget speciel og det er langt fra sikkert at alt bliver “normalt” i 2021.
Tryg som er selskabet bag den kollektive forsikring (= dækker alle DIF DGI DKF) foreninger har sammen med DIF & DGI fastlagt nogle nye begrænsninger i rejseforsikringen dækning. Så der fx ikke er afbestillingsforsikring hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til landet når arrangementet bookes. Ud fra samme kriterier dækkes heller ikke Covid-19 relaterede hændelser. Det gælder både, sygdom, indlæggelse, hjemtransport, evakuering og ufrivilligt ophold.
Man kan læse om undtagelserne og finde kontaktperson til evt. spørghsmål her: http://www.idraettensforsikringer.dk/
På Statens Serum Instituts side kan man se liste over de lande som har så lave smittetal at det principielt er muligt at rejse dertil. Listen opdateres hver torsdag. https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus/rejse-og-covid-19-kort-over-lande
DKF vil gerne rådgive men kan af gode grunde ikke udtale os på Trygs vegne – så hvis man har spørgsmål vdr. evt. dækning, gråzoner osv. anbefales det at man kontrakter Tryg jf ovenstående.
Vi må generelt anbefale:
- Forsigtighed
- Overvejelser vdr. “Hvad nu hvis” scenarier fx “hvordan får vi corona smittet atlet hjem”.
- Tilpassede aftaler med leverandører – så deadlines og betalingsfrister tilpasses den tidshorisont som det er nødvendigt at arbejde med.
- Evt. aflysning klausuler “Hvis land x af UM vurderes orange” så kan arrangementet aflyses uden tab af betaling