Samarbejde med baglænsroere skal give bedre og flere naturoplevelser i klubben

DKF har i samarbejde med Dansk Forening for Rosport undersøgt, hvordan de forskellige klubber arbejder med naturaktiviteter, og hvor meget de kender til forbundenes arbejde med adgangsregler og faciliteter. DKF har siden november 2018 interviewet flere formænd omkring klubbens natur og miljøaktiviteter. Målet med undersøgelsen var at få viden om, hvor meget klubberne kender til forbundenes miljøarbejde, at samle viden om dem, der interesserer sig for natur, miljø- eller facilitets arbejde i klubberne  og  at forstå, hvordan klubberne inddrage naturen i deres kajakoplevelse. Konklusionerne viser, at der skal arbejdes endnu mere med emnet, hvis medlemmerne skal nyde flere naturaktiviteter i klubben. Undersøgelsen viste, at klubberne kender meget lidt til forbundenes arbejde med at sikre adgang til vandet for alle roere, eller de aktiviteter, som forbundet tilbyder de klubmedlemmer, som ønsker at gøre en forskel for miljøet. Før resultaterne udkom, var forbundenes antagelse, at klubbens naturaktiviteter var i højt grad organiseret og formidlet af klubbens bestyrelse eller et bestemt udvalg. Undersøgelsen viser dog, at der generelt ikke findes fastsatte grupper i klubben, som arrangerer naturaktiviteter, og generelt betragtes disse aktiviteter som medlemmernes- og ikke klubbens- aktiviteter. Til gengæld har de fleste klubber fastsatte, identificerbare fællesskaber, som beskæftiger sig med konkrete opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af klubhuset eller andre faciliteter. Disse fællesskaber har stor værdi for formændene. Der var også forskellige fortolkninger af konceptet “natur/miljøaktiviteter”. Klubberne betragter generelt alle roture som en naturaktivitet, og andre aktiviteter som vandreture o.l. ses også som en af klubbernes naturaktiviteter, selvom de ikke foregår på vandet. De fleste klubber tilbyder ikke bestemte aktiviteter, hvor naturen er i fokus (guidede ture med en naturvejleder, affaldsindsamling, samarbejde med den lokale skole/andre foreninger o.l.). Naturen opfattes som en nødvendig og velkommen kulisse for aktiviteten, men fokus er på fællesskabet. DKF vil gerne takke formændene for deres deltagelse i undersøgelsen. Resultaterne skal bruges til at skabe bedre kommunikation med bestyrelserne og udvikle “naturaktiviteter”, som klubberne kan tilbyde deres medlemmer med fokus på fastholdelse og rekruttering.        

Kortlægning af friluftslivet på havet

Københavns Universitets rapport om Blåt Friluftsliv i Danmark er færdig og kan downloades gratis på følgende link: http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/  Rapporten sammenfatter resultater af to undersøgelser og uddyber de mange forskellige friluftsaktiviteter knyttet til vand. Resultaterne viser, at mere end tre fjerdedele (77,6 %) af den voksne danske befolkning har deltaget i vandorienteret friluftsliv inden for det seneste år, og vi har undersøgt 92 forskellige aktiviteter, som er grupperet i 16 hovedkategorier. Det er første gang, der er lavet en så detaljeret og landsdækkende undersøgelse og kortlægning af blåt friluftsliv i Danmark, så der er spændende informationer for klubber, foreninger m.m. Og vigtig information til brug for havplanlægningen, som Dansk Kano og Kajak arbejder aktivt for. Dialog om inddragelse af friluftsliv i havplanen De blå forbund er i dialog med Søfartsstyrelsen om, hvordan disse friluftslivsdata kan inddrages i havplanlægningen som et samlet bud på, hvor der er friluftsinteresser på havet og langs kysterne. Målet er at vise, at  friluftslivet i havområder er rigt og mangfoldigt i Danmark, og det skal tages med i planlægningen, på samme fod som vindmølle- og fiskeindustri.

Del din viden om havmiljø og affald

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at blive klogere på roernes holdninger til havmiljø og affald. Udfyld spørgeskemaet senest 15/4, hvor der trækkes lod om 10 gavekort på 200 kr. til en butik efter eget valg. Svarene vil indgå i den oplysningskampagnen ‘Sammen om et hav uden affald’, som Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018. Kampagnen henvender sig til strandgæster, sejlere, roere og fiskere. Kampagnens mål er at sætte fokus på, hvordan de forskellige brugergrupper kan minimere mængden af affald ved kysten, i havnen og i havet. Det skal bl.a. ske ved at informere om affaldets negative konsekvenser i havet. Undersøgelser viser eksempelvis, at næsten hver fjerde sild i Storebælt har indtaget plastaffald. Besvar spørgeskema inden d. 15/4 og vind et gavekort Spørgeskemaet er 100 % anonymt og handler om din viden, holdning og adfærd i forhold til affald i havet, ved kysten og i havne. Din besvarelse er en hjælp for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med havmiljøet. Deltag i undersøgelsen senest d. 15/4. Så deltager du i lodtrækningen om 10 gavekort på 200 kr. til butikker efter eget valg (vælg blandt mere end 300 butikker på Gavekortet.dk). Det er anonymt at deltage i undersøgelsen. Linket til undersøgelse finder du HER

Havplan: friluftslivets stemme i 2018

I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Efter opfordring fra DKF og flere andre “blå” organisationer, oprettede Friluftsrådet et netværk, som skulle arbejde for at få politisk fokus på havfriluftslivet. En af resultaterne var at Søfartstyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af havplanen, inviterede organisationerne til deres workshop om planlægning af havet  januar 2018. Workshop om geografiske datas relevans for havplanen Søfartsstyrelsen ønsker et solidt vidensgrundlag for Danmarks første havplan, og en ganske stor del af workshoppen var da også centreret om at skaffe overblik over nødvendig viden og dens form. i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Roerne var flittige brugere af databasen, så kajakkernes tilstedeværelse ud på havet er vel dokumenteret. Søfartstyrelsen ønsker dog mere information om klubbernes placering, deres vante kajakruter m.m. og DKF arbejder nu på at inkludere data i Søfartstyrelsens digitale værktøj. Friluftsrådets lobbyarbejde Der er et ønske fra organisationerne om, at Friluftsrådet står i spidsen for en politisk lobbyisme, gerne i samarbejde med andre nationale organisationer med interesse i sport og friluftslivet. Arbejdet handler om at få det rekreative og turismesektoren ind i havplanen, ved at vise den samfundsmæssige gevinst der ligger i at befolkning dyrker sport og kommer ud på de danske kystområder.