Der går som regel år imellem, at DKF’s Årsmøde udnævner nye æresmedlemmer. Derfor var det noget af en overraskelse, at Årsmødet 2014 udnævnte hele to af slagsen. Jan Darfelt og Ole Tikjøb. Fuldt fortjent. Et stort tillykke og tak for indsatsen til begge vores nye æresmedlemmer.
![Jan Darfelt æresmedlem Årsmøde 2014](https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2014/03/DSC_1645-1024x678.jpg)
Formand Ole Tikjøb udnævnte Jan Darfelt fra Skovshoved Roklub til æresmedlem. Jan fik udnævnelsen for sit lange og store arbejde med at skabe bedre vilkår for DKF’s eliteroere.
Jan Darfelt: I kunne ikke have valgt en bedre efterfølger
Jan Darfelt, Skovshoved Roklub, der har siddet i bestyrelsen i mange år, valgte at stoppe i DKF’s bestyrelse. I den forbindelse udnævnte Årsmødet Jan til æresmedlem i DKF. Jan har i mange år haft ansvaret for DKF’s elite-aktivieter. Blandt andet har han har stået i spidsen for at udvikle organiseringen i kraftcentrene. Tom Faurschou fra Silkeborg Kajakklub afløser Jan Darfelt i bestyrelsen.
Jan Darfelt takkede Årmødet for udnævnelsen og gav sin efterfølger på posten som eliteansvarlig i DKF’s bestyrelse, Tom Bundesen Faurschou, nogle rosende ord med på vejen.
“Jeg kender Tom, og I kunne ikke have valgt en bedre efterfølger,” sagde Jan Darfelt.
Ole Tikjøb: Kajaksporten er mit liv
Ole Tikjøb fra Kajakklubben Pagaj i Holstebro blev af årsmødet også udnævnt som æresmedlem. Ole har gennem mange år været formand for DKF og har gjort et fantastisk arbejde for forbundet.
Ole Tikjøb måtte indrømme, at han var overrasket over at få udnævnelsen. Han takkede for udnævnelsen og sagde: “Kajaksporten er en stor del af mit liv”.
![Ole Tikjøb udnævnt æresmedlem Årsmødet 2014](https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2014/03/DSC_1663-1024x678.jpg)
2. næstformand Pia Gulstad overrakte Ole Tikjøb fra Kajakklubben Pagaj i Holstebro diplom og blomster som bevis for æresmedlemsskabet. Ole blev udnævnt for sit vedholdende arbejde for at fremme kajaksporten i Danmark.
En særlig udvalgt skare
DKF har kun 22 æresmedlemmer. Senest blev Thomas Gjerlufsen fra Lyngby Kanoklub udnævnt æresmedlem i 2010.
Se listen over DKF’s æresmedlemmer
![]() |
SekretariatslederMalene Hjorth E-mail mhj@kano-kajak.dk Tlf.: +45 2960 4157 |