Toerkajak ramte ikke dagen
Håbet var på forhånd at ro med om en medalje, men den danske toerkajak med René Holten Poulsen og Nils Boe fra Maribo ramte ikke helt dagen og finalen på 1.000 meter ved EM i Moskva, hvor det blev til en ottendeplads.
– René og Nils forsøgte at gå efter chancen, men deres samroning kom ikke til at fungere optimalt rent teknisk. Det betød, at de satte for meget til på midterstykket, og det formåede de ikke at hente hjem på de sidste meter. Men de fik en EM-finale, og det var på forhånd det mål, de havde sat sig, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.
De regerende mestre fra Tyskland vandt foran Ungarn og serbien.