Tre finaler og fire indledende ved World Cup i Duisburg
Det danske sprintlandshold i kajak skal på andendagen ved World Cup i Duisburg ud i tre finaler og fire indledende løb.
De tre finaler er to World Cup-finaler og en C-finale.
Emil Noe fra Silkeborg og Nils Boe fra Maribo lægger for klokken 10.10 med C-finalen på 1.000 meter toerkajak. Klokken 11.09 skal René Holten Poulsen fra Maribo forsøge at revanchere nederlaget til tyske Max Hoff fra EM i finalen på 1.000 meter enerkajak, og klokken 12.11 er det toerkajakken med Henriette Engel Hansen fra 361 og Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo, der skal ud i deres første World Cup finale på den olympiske 500 meter.
Efter formiddagens finaler følger indledende og semifinaler på 500 og 1.000 meter enerkajak, hvor René Holten Poulsen, nyslået europamester på 500 meter distancen, skal i aktion igen. På 1.000 meter er det hos damerne, og her stiller Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø op.
Maja lægger for klokken 14.40 og René klokken 16.15.
Endelig skal de to firerkjakker i konkurrence. Herrerne ror indledende klokken 15.05 og damerne klokken 16.25.
Finalernes ros søndag, hvor Danmark allerede har kvalificeret para-atleterne Jonas Mikael El Awsy og Kasper Sønderby Thomsen fra Vallensbæk til World Cup-finalen på 200 meter enerkajak i CL 3 klassen. Den finale ros klokken 10.53.