Andenplads til Nicolai Mørcke
Nicolai Mørcke fra Lyngby Kanoklub sluttede lørdagens B-finaler af med at sikre Danmark en andenplads og sig selv en samlet 11. plads i 1.000 meter enerkajak for U23 ved U-VM i Rumænien.
Danskeren dominerede løbet fra start, og fra 250 meter førte han helt frem til de sidste 50 meter, hvor han i en hidsig spurt måtte se tyskeren Tibor Gecsö trække det længste strå.