U-VM: Sikker sejr til Simon Schuldt-Jensen
Lyngby Kanoklubs U23-roer, Simon Schuldt-Jensen, leverede en flot præstation, da han sikkert tog sejren i det indledende heat over 1.000 meter enerkajak torsdag formiddag ved U-VM i rumænske Pitesti.
Fra start lagde danskeren sig i front og havde midtvejs en føring på over en bådlængde. Den føring udbyggede han på sidste halvdel af løbet og kom i mål næsten fem sekunder foran polakken Maksym Majchrzak på andenpladsen.
De seks første både gik videre til fredagens semifinale.