Emmas finaledag begyndte med World Cup bronze
Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo er til formiddag med i hele to World Cup finaler i Racice, begge på den olympiske 500 meter.
Den første finale var i enerkajak, hvor hun vekslede sidste uges syvendeplads i Duisburg med en bronzemedalje i Racice, hendes første seniormedalje i enerkajak.
Maribo-roeren fik et godt løb, hvor hun midtvejs lå på fjerdepladsen, men med en fantastisk finish kun var centimeter fra at nappe sølvet fra kinesiske Yu Zhou. Vinder blev Inna Osipneko fra Azerbajsjan.
Om små tre kvarter gælder det så finalen i firerkajakken sammen med Amalie Thomsen, Limfjorden samt Ida Villumsen og Henriette Engel Hansen fra 361.