Maxpuls er den højeste puls, du kan nå op på. Den forbedrer sig ikke ved træning (hvis du oplever, at den bliver højere, skyldes det, at du er blevet bedre til at presse dig selv).
Nemmere at opnå højere maxpuls ved. fx løb
Maxpulsen er individuel og falder med årene. Kun meget trænede kajakroere kan nå op på maxpulsen i kajakken. De fleste kan opnå en højere maxpuls ved fx. løb. Du kan måle din maxpuls ved at ro/cykle/løbe i ca. 15 minutter i et moderat tempo.
Herefter øges farten hvert andet minut, indtil du ikke kan mere.
En tommelfingerregel siger, at maxpulsen er ca. 220 minus 2/3 af ens alder. Er du 45 år, vil din maxpuls være
ca. 190.
Hvilepulsen er din laveste puls
Hvilepulsen måles om morgenen, lige efter at du er vågnet. Du skal måle den flere gange, for at være sikker på at finde den rigtige hvilepuls. Hvilepulsen falder, når formen forbedres.