Ny aktivitetspulje fra Hempel Fonden skaber liv på vandet for børn og unge
Går i og drømmer om at starte eller støtte nuværende børn og unge afdeling, med nyt udstyr, en sommer camp eller blot optimering af klubbens faciliteter, så er Hempel Fonden’s nye tiltag noget for jer.
Vandsportsklubber og -foreninger kan nu modtage op til 30.000 kr. fra Hempel Fondens nye pulje ”Søsat”. Puljen skal hjælpe foreninger i hele landet med at afvikle aktiviteter på vandet for børn og unge. Målet er at understøtte det maritime foreningsliv og sikre lærerige og sjove oplevelser for en ny generation af vandsportsentusiaster.
Læs mere om Søsat, og se den fede video
Find og send en ansøgning på: https://www.hempelfonden.dk/sosat
Baggrund
Hempel Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med rødder i den maritime verden. Fonden støtter blandt andet udviklingen af livet på vandet i Danmark. Dette indebærer at bidrage til at opretholde den danske maritime identitet, så der fortsat vil være liv og handel på de danske farvande.
Skulle i have spørgsmål til fondssøgning eller brug for mere hjælp til jeres Børne- og ungeafdeling så kontakt endelig
Børn- og UngekonsulentRasmus Birkkjær Bertelsen E-mail rbb@kano-kajak.dk Tlf.: 48 80 90 03 |