Havplan: friluftslivets stemme i 2018

I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Efter opfordring fra DKF og flere andre “blå” organisationer, oprettede Friluftsrådet et netværk, som skulle arbejde for at få politisk fokus på havfriluftslivet. En af resultaterne var at Søfartstyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af havplanen, inviterede organisationerne til deres workshop om planlægning af havet  januar 2018. Workshop om geografiske datas relevans for havplanen Søfartsstyrelsen ønsker et solidt vidensgrundlag for Danmarks første havplan, og en ganske stor del af workshoppen var da også centreret om at skaffe overblik over nødvendig viden og dens form. i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Roerne var flittige brugere af databasen, så kajakkernes tilstedeværelse ud på havet er vel dokumenteret. Søfartstyrelsen ønsker dog mere information om klubbernes placering, deres vante kajakruter m.m. og DKF arbejder nu på at inkludere data i Søfartstyrelsens digitale værktøj. Friluftsrådets lobbyarbejde Der er et ønske fra organisationerne om, at Friluftsrådet står i spidsen for en politisk lobbyisme, gerne i samarbejde med andre nationale organisationer med interesse i sport og friluftslivet. Arbejdet handler om at få det rekreative og turismesektoren ind i havplanen, ved at vise den samfundsmæssige gevinst der ligger i at befolkning dyrker sport og kommer ud på de danske kystområder.

Kystlinjen ændrer sig og loven følger med

Regeringen vil ændre loven om kystbeskyttelse, med bl. a. ny kompetencefordeling og kortere sagsbehandlingstider. Friluftsrådet har sendt vores allesammens svar til regeringens høring vedr. kystbeskyttelsesloven. Generelt ønsker organisationerne, at de danske kyster i vid udstrækning bør fastholdes som naturlige uberørte kyster uden tekniske indgreb og at den naturlige kystdynamik bør accepteres langt hen ad vejen. Kystbeskyttelsen bør kun foretages i et begrænset omfang og kun efter helhedsorienterede afvejninger af en række hensyn, herunder rekreative hensyn og landskabs- og naturhensyn. Regeringen ønsker sammen med KL, at myndighedskompetencen til at meddele kystsikringstilladelser overgår til kommunerne og ønsker samtidig at reducere antallet af afgørelser, der skal træffes og i denne forbindelse også antallet af mulige klager i forbindelse med de enkelte kystsikringsanlæg. Friluftsrådet er enig i at der skal sikres en helhedsorienteret tilgang til kystbeskyttelsen, men mener at lovforslaget på en række områder går alt for langt i sine bestræbelser på at etablere en mere omkostningseffektiv og helhedsorienteret kystsikringsproces. Flere af elementerne i udkastet til lovforslag fører til en forringelse af administrationen af en række andre lovområder og ikke mindst forringer det borgernes retssikkerhed, ved at give borgerne ringere mulighed for at interagere i kystsikringsprocessen. Læs Friluftsrådets høringssvar HER

Affaldsindsamling fra kajakken d. 24. september

Københavns Universitet Studenteridræt (KSI) afholder i forbindelse med DKFs kampagne “Jeg passer på vores vand” en affaldsindsamling med start i Islands Brygge. Klubben og DKF vil gerne invitere alle klubber og selvorganiserede roere til en dag på vandet, hvor vi alle bliver en del af løsningen på problemet. Praktisk information Tidspunkt: Søndag d. 24. september fra 13.00 til 15.00 Pris: 150 kr. via DKFs webshop Tilmeldingskrav: Af hensyn til sikkerhed, skal du skal være frigivet eller under frigivelse og skal have bestået makkerredning Aktivitet:  Deltagere kan vælge mellem fem ruter af forskellige længder. Hver gruppe vil få en guide med kendskab til havnetraffik. DKF vil dele handsker, veste og affaldsposer ud til deltagere, som skal samle affald langs turen. Affaldsposerne vil senere blive vejet og man vil kunne bytte affald for kaffe og kage ved Islands Brygges Kulturhus restaurant. Tilmelding starter Vi leder efter frivillige hjælpere på dagen, så hvis du har lyst til en dag på vandet, godt selskab og en ren havn, kan du sende en email til Irene Lauridsen på il@kan-kajak.dk. Dette arrangement skal være med til at starte en “kajakskraldekorps”, hvor alle interesserede i at holde vandet i Københavns havn og kanaler rent kan melde sig til.  

DKF’s miljøkampagne 2017

Baggrund for kampagnen: Hvorfor er der brug for en miljøkampagne? Forbundet har i alle årene arbejdet målrettet med at udbrede kendskabet til og interessen for natur og miljø, især blandt den meget store andel af medlemmerne, der bruger kano og kajak til rekreative oplevelser og fornøjelser. Forbundet har gennem de seneste år haft massiv medlemsfremgang og er nu vokset til ca. 22.000 medlemmer fordelt i ca. 170 klubber. Derudover viser data fra IDAN (Idrættens Analyseinstitut), at der et stort antal selvorganiserede roere, som DKF ønsker at komme i kontakt med, for at formidle information om færdsel på vandet og naturforståelse. DKFs kampagne vil øge mulighederne for at komme ud på vandet for klubmedlemmer og selvorganiserede roere, ved at formidle information om, hvor man må ro i hvilke perioder, med chancen for gode oplevelser i naturen, uden at forstyrre den. Projektet sigter også efter at skabe bedre forståelse af naturens kræfter, såsom vind og bølger, og denne viden vil også hjælpe roerne med at undgå faresituationer og give dem bedre oplevelser på vandet. Hvordan kan man deltage? I løbet af forår vil DKF hovedsageligt fokusere på følgende aktiviteter: – Fotokonkurrence: Hvis du eller din klub er ud og samle affald i jeres lokale vandområder, kan I sende billderne til DKF, med en kort beskrivelse af aktiviteten og være med i konkurrence for en præmie til klubben. – Affaldsindsamling i Københavns kanaler: Københavns Universitet Studenteridræt (KSI) og Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) inviterer alle kajakroere med lyst til at gøre en forskel til en affaldsindsamling fra kajakken i København.  Overskuddet går til Plastic Change. Læs mere HER – Besøg af en naturvejleder: Bestil en naturvejleder, så I kan få en hyggelig tur på vandet, samtidig med at I får mere information om dyr, planter, beskyttede områder og meget mere. De forskellige aktiviteter og konkurrencer formidles igennem Facebook, email til klubberne, nyhedsbrev og andre medier. Hvis du har en ide om, at din klub vil gerne høre mere om relevante miljøaktiviteter lokalt, skriv til il@kano-kajak.dk og få en startpakke til affaldsindsamling, en idekatalog med inspiration, og mulighed for at vinde præmier og bestille naturformidlingskurser.  

Flere hektar hav skal omdannes til muslingefarme

DKF har i de sidste uger arbejdet med et svar til et lovforslag, som kunne have store negative konsekvenser for roernes sikkerhed og adgang til vandet. Her kan du læse en resume af DKFs svar til de ovennævnte høringer: Flere hektar hav skal omdannes til muslingefarme Ministeriet ønsker med lovforslaget at give havbrugsvirksomheder adgang til at forurene, hvis de samtidig kompenserer for forureningen. Desværre er, at tang- og muslingefarme de eneste “kompenserende virkemidler”, der findes i dag. Samtidig er videnskabsmænd/k usikre på, hvor stor kompencerende effekt muslingefarme har. Det eneste sikre er, at en tang/muslingefarm skal fylde et langt større areal end selve havbruget, hvis den skal have en effekt. Her er de konkrete udfordringer – Det er problematisk, at ethvert havbrugsprojekt, som forurener, yderligere skal lægge beslag på arealanvendelse ved at oprette tang- og/eller muslingefarme som rensemiddel. (Jo mere du forurener, jo større havområde må du råde over). – Det er problematisk, at de kompenserende virkemidler (tang- og muslingefarme) ikke mindsker den faktiske udledning af forurening, de kompenserer i bedste fald kun for den del, som bliver udledt. – Det er problematisk, at de kompenserende virkemidler (muslinge-/og tangfarme) fylder langt mere end selve havbruget. Danmarks Naturfredningsforenings beregninger viser, at udvides havbrugene som ønsket i Vækstplan for akvakultur med 843 tons ekstra kvælstofudledning, så skal der altså kompenseres med ca 936 ha muslingeanlæg for at dække kvælstoftabene – betydeligt mere hvis også fosfortabene skal dækkes. Det svarer til et par tusinde fodboldbaner – med tanganlæg bliver det langt større. Selve havbrugene vil fylde yderligere 6-700 fodboldbaner. – Der savnes videnskabelig dokumentation for muslingefarmenes kompenserende effekt. (Se rapport for GUDP-projekt Kombiopdræt (3405-11-0375) fra 2015 side 130). – Det er problematisk, når havbrug, tang- og/eller muslingefarme tvinger roerene længere ud i havet for at komme forbi anlæggene. – Det er problematisk, at havbrug og tang- og/eller muslingefarme ikke, som produktionsanlæg på land, skal leve op til et bygningsreglement og en lokalplan. – Det er problematisk, at man ikke inden udarbejdelse af lovforslaget, har lyttet til de lokale erfaringer. F.eks. siger Horsens Kommune, nej tak til nye havbrug. Nej tak til privatisering af havet Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har afgivet et fælles høringssvar, hvor vi gør opmærksomme på, hvordan havets offentlige arealer – uden et helhedsperspektiv – kan ende med at blive delt ud til private aktører. “Vi ønsker forsat fri adgang til havet, og vi ønsker mindre forurening i stedet for først at forurene og derefter forsøge at begrænse skaderne,” siger Jeppe Jørgensen, miljøordfører i DKF’s bestyrelse.