Samarbejde med baglænsroere skal give bedre og flere naturoplevelser i klubben

DKF har i samarbejde med Dansk Forening for Rosport undersøgt, hvordan de forskellige klubber arbejder med naturaktiviteter, og hvor meget de kender til forbundenes arbejde med adgangsregler og faciliteter. DKF har siden november 2018 interviewet flere formænd omkring klubbens natur og miljøaktiviteter. Målet med undersøgelsen var at få viden om, hvor meget klubberne kender til forbundenes miljøarbejde, at samle viden om dem, der interesserer sig for natur, miljø- eller facilitets arbejde i klubberne  og  at forstå, hvordan klubberne inddrage naturen i deres kajakoplevelse. Konklusionerne viser, at der skal arbejdes endnu mere med emnet, hvis medlemmerne skal nyde flere naturaktiviteter i klubben. Undersøgelsen viste, at klubberne kender meget lidt til forbundenes arbejde med at sikre adgang til vandet for alle roere, eller de aktiviteter, som forbundet tilbyder de klubmedlemmer, som ønsker at gøre en forskel for miljøet. Før resultaterne udkom, var forbundenes antagelse, at klubbens naturaktiviteter var i højt grad organiseret og formidlet af klubbens bestyrelse eller et bestemt udvalg. Undersøgelsen viser dog, at der generelt ikke findes fastsatte grupper i klubben, som arrangerer naturaktiviteter, og generelt betragtes disse aktiviteter som medlemmernes- og ikke klubbens- aktiviteter. Til gengæld har de fleste klubber fastsatte, identificerbare fællesskaber, som beskæftiger sig med konkrete opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af klubhuset eller andre faciliteter. Disse fællesskaber har stor værdi for formændene. Der var også forskellige fortolkninger af konceptet “natur/miljøaktiviteter”. Klubberne betragter generelt alle roture som en naturaktivitet, og andre aktiviteter som vandreture o.l. ses også som en af klubbernes naturaktiviteter, selvom de ikke foregår på vandet. De fleste klubber tilbyder ikke bestemte aktiviteter, hvor naturen er i fokus (guidede ture med en naturvejleder, affaldsindsamling, samarbejde med den lokale skole/andre foreninger o.l.). Naturen opfattes som en nødvendig og velkommen kulisse for aktiviteten, men fokus er på fællesskabet. DKF vil gerne takke formændene for deres deltagelse i undersøgelsen. Resultaterne skal bruges til at skabe bedre kommunikation med bestyrelserne og udvikle “naturaktiviteter”, som klubberne kan tilbyde deres medlemmer med fokus på fastholdelse og rekruttering.        

Havplan: friluftslivets stemme i 2018

I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Efter opfordring fra DKF og flere andre “blå” organisationer, oprettede Friluftsrådet et netværk, som skulle arbejde for at få politisk fokus på havfriluftslivet. En af resultaterne var at Søfartstyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af havplanen, inviterede organisationerne til deres workshop om planlægning af havet  januar 2018. Workshop om geografiske datas relevans for havplanen Søfartsstyrelsen ønsker et solidt vidensgrundlag for Danmarks første havplan, og en ganske stor del af workshoppen var da også centreret om at skaffe overblik over nødvendig viden og dens form. i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Roerne var flittige brugere af databasen, så kajakkernes tilstedeværelse ud på havet er vel dokumenteret. Søfartstyrelsen ønsker dog mere information om klubbernes placering, deres vante kajakruter m.m. og DKF arbejder nu på at inkludere data i Søfartstyrelsens digitale værktøj. Friluftsrådets lobbyarbejde Der er et ønske fra organisationerne om, at Friluftsrådet står i spidsen for en politisk lobbyisme, gerne i samarbejde med andre nationale organisationer med interesse i sport og friluftslivet. Arbejdet handler om at få det rekreative og turismesektoren ind i havplanen, ved at vise den samfundsmæssige gevinst der ligger i at befolkning dyrker sport og kommer ud på de danske kystområder.

Kystlinjen ændrer sig og loven følger med

Regeringen vil ændre loven om kystbeskyttelse, med bl. a. ny kompetencefordeling og kortere sagsbehandlingstider. Friluftsrådet har sendt vores allesammens svar til regeringens høring vedr. kystbeskyttelsesloven. Generelt ønsker organisationerne, at de danske kyster i vid udstrækning bør fastholdes som naturlige uberørte kyster uden tekniske indgreb og at den naturlige kystdynamik bør accepteres langt hen ad vejen. Kystbeskyttelsen bør kun foretages i et begrænset omfang og kun efter helhedsorienterede afvejninger af en række hensyn, herunder rekreative hensyn og landskabs- og naturhensyn. Regeringen ønsker sammen med KL, at myndighedskompetencen til at meddele kystsikringstilladelser overgår til kommunerne og ønsker samtidig at reducere antallet af afgørelser, der skal træffes og i denne forbindelse også antallet af mulige klager i forbindelse med de enkelte kystsikringsanlæg. Friluftsrådet er enig i at der skal sikres en helhedsorienteret tilgang til kystbeskyttelsen, men mener at lovforslaget på en række områder går alt for langt i sine bestræbelser på at etablere en mere omkostningseffektiv og helhedsorienteret kystsikringsproces. Flere af elementerne i udkastet til lovforslag fører til en forringelse af administrationen af en række andre lovområder og ikke mindst forringer det borgernes retssikkerhed, ved at give borgerne ringere mulighed for at interagere i kystsikringsprocessen. Læs Friluftsrådets høringssvar HER

Affaldsindsamling fra kajakken d. 24. september

Københavns Universitet Studenteridræt (KSI) afholder i forbindelse med DKFs kampagne “Jeg passer på vores vand” en affaldsindsamling med start i Islands Brygge. Klubben og DKF vil gerne invitere alle klubber og selvorganiserede roere til en dag på vandet, hvor vi alle bliver en del af løsningen på problemet. Praktisk information Tidspunkt: Søndag d. 24. september fra 13.00 til 15.00 Pris: 150 kr. via DKFs webshop Tilmeldingskrav: Af hensyn til sikkerhed, skal du skal være frigivet eller under frigivelse og skal have bestået makkerredning Aktivitet:  Deltagere kan vælge mellem fem ruter af forskellige længder. Hver gruppe vil få en guide med kendskab til havnetraffik. DKF vil dele handsker, veste og affaldsposer ud til deltagere, som skal samle affald langs turen. Affaldsposerne vil senere blive vejet og man vil kunne bytte affald for kaffe og kage ved Islands Brygges Kulturhus restaurant. Tilmelding starter Vi leder efter frivillige hjælpere på dagen, så hvis du har lyst til en dag på vandet, godt selskab og en ren havn, kan du sende en email til Irene Lauridsen på il@kan-kajak.dk. Dette arrangement skal være med til at starte en “kajakskraldekorps”, hvor alle interesserede i at holde vandet i Københavns havn og kanaler rent kan melde sig til.