Hvem bruger havet (og søer) mest?

Undersøgelsesprojekt “Havfriluftsliv” har nu registreret ca. 7.000 steder til vandaktiviteter.  Disse registreringer skal bruges i den kommende planlægning af havområderne. Her kan læse mere om baggrunden fro undersøgelsen og DKFs arbejde med at beskytte roernes adgang til vandområder. Havfriluftsliv uden stemme I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Havfriluftsliv.dk i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Nu er resultaterne kommet og man kan sige, at for DKF er der ingen overraskelse: forbundet ved godt, hvor de fleste kajakker sættes i vandet. Værdien af undersøgelsen ligger i, for første gang har Danmark præcise tal for, hvor mange dyrker de forskellige havfriluftslivsrelateret aktiviteter, og hvor de er. Forskerne fra Københavns Universitet brugte to metoder til kortlægning og dokumentation af det hav- orienterede friluftsliv i Danmark: 1) En bruger-baseret kortlægning af havorienterede friluftsliv i Danmark vha. online kortlægningsredskab (Undersøgelsen er fortsat aktiv så send dit bidrag og vær med til at sikre dine interesser) 2) En repræsentativ panelundersøgelse af den voksne danske befolkning 18-80 år. I alt 10.291 besvarelser. Giver stor viden om friluftslivet tilknyttet vand (herunder havet) og bl.a. hvor stor deltagelse der er i befolkningen i forskellige aktiviteter. Koblet med en bruger-kortlægning på samme måde som projekt 1 (4.032 personer). Du kan finde kortet over alle aktiviteterne i hele landet HER Hvad betyder kortlægning af de blå områder forhavplanlægningen?? Kortlægningen af de blå områder giver de blå forbund, Friluftsrådet og DIF en vidensbaseret forhandlingsværktøj, når vi igennem høringer, møder med ministre og andet politiske arbejde skal bevise, at havet tilhører alle, også dem som ikke skal tjene penge på det, men bare vil nyde Danmarks sidste vildmark. DKF har været meget aktiv i forbindelse med opsætning af databasen, høringsvar og kontakt til andre blå organisationer. Forbundet arbejder for at sikre, at kajakroerne bliver hørt, når havplanerne skal udvikles og implementeres og vi regner med øgede miljøaktivitet i de kommende år. Hvad kan jeg gøre som klubmedlem? Du kan holde dig orienteret om udvikling i dit lokale området, idet vi allerede nu kan mærke på national niveau, at der kommer flere havbrugsprojekter og dispensationer til benyttelse af kystnære områder. Oplever du noget, som du mener kunne påvirke din adgang til kysten eller havområder, kontakt venligst forbundets miljøpolitisk konsulent Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk

Rapport vedr. Færdsel på havet

Den voksende interesse i havets muligheder og ressourcer kan betyde, at roere vil opleve flere forhindringer for at dyrke sporten. Allerede nu opstår konflikter omkring aquakulturprojekter, tangfarme og forskellige turistsmerelaterede faciliteter, som tvinger roerne lang væk fra kysten eller forurener vandet. DKF er med i Friluftsrådets kommisorium “Færdsel på havet”, der har arbejdet med de adgangsmæssige udfordringer på havet. Indsatsgruppen har arbejdet fra september 2015 til marts 2016 og en analyse af vilkårene for friluftsudøvernes muligheder for at færdes til havs og i havne er udkommet. Analysen peger på de største udfordringer, både fysiske og juridisk karakter. Analysen kan findes HER.

Ungdomstræf i Korsør juni 2016

  Praktisk info Dato: Lørdag d. 18 og søndag d. 19 juni Sted: Korsør Roklub Temaer: Naturformidling, kajakteknikker, udveksling af erfaringer mellem klubberne/ungerne Pris : 350 kr Formålet Klubberne og DKF vil gerne tilbyde aktiviteter til unge i klubberne, som gør det interessant for dem at blive i klubberne indtil de er blevet en del af klubbens fællesskab og har en følelsesmæssig tilknytning til miljøet. Målgrupper – Unge mellem 13 og 16 år, som vil gerne prøve forskellige typer aktiviteter (polo, friluftsture, andet), hvor fokus er på at få en god oplevelse sammen med andre unge – Børnetrænere i de danske klubber, som er med til at planlægge træningsprogrammer og aktiviteter for ungerne – Klubbernes bestyrelser, som er ansvarlig for planlægning af strategien i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af ungerne i klubben Rammer Arrangementet skal løbe over to dage, og indholdet er følgende (ændringer kan forekomme): Naturformidling ved en naturvejleder med kano- og kajakspeciale Aldersrelateret Træningskoncept (ATK) med fokus på hvordan vi bruger vores krop, gerne med praktiske øvelser for de unge Lettere konkurrencer, gerne i grupper Afprøvning af forskellige typer kajakker Workshops om teknik: hvilken teknik, hvem kunne være underviseren? Andet Organisation: et udvalg på tværs af 6 klubber på Sjælland, med DKF som sekretær

Havkajakklubberne elsker børn

Flere havkajakklubber på Sjælland har besluttet at gå sammen i deres arbejde med rekruttering og fastholdelse af børn. Allerede i juli måned blev DKFs sekretariat kontaktet af en klub, med et ønske om at mødes med andre havkajakklubber og drøfte muligheder for samarbejde  vedr. rekruttering af børn. Det resulterede i et møde, hvor klubberne i Kalundborg, Odsherred, Korsør og Skælskør udvekslede erfaringer og diskuterede muligheder for samarbejde. Deltagerne var meget engagerede og ved enden af mødet havde de udarbejdet en liste over tiltag, som kunne løse nogle af deres udfordringer: 1- en fælles pulje med instruktører: Havkajakklubberne og DKF vil gå sammen i at samle instruktorer og trænere, som kan “bookes” af de andre klubber, ikke nødvendigvis havkajakklubber. 2- Rekruttering: – meget fokus på børnene som ambassadører igennem deres klasse, Facebook o.l. – forælder-barn pakke – sommerskoler – mulighed for at børnene bare møder op i klubben og at der er altid nogen til at tage sig af dem – samarbejde med skolen 3- Fastholdelse – vintertræning (ikke kun svømmehallen, men også samarbejde med andre discipliner: orienteringsklubber, karate, gymnastik osv.) – at tilbyde de unge at uddanne sig videre som en tegn på tillid og værdsættelse af deres kompetencer – at skabe et ungdomsmiljø i klubben (udstyr, faciliteter, budget, kommunikation med de andre grupper i klubben) – udveksling mellem klubberne (vintertræning, overnatningsture, træningssamlinger) – Definere samarbejde med forældrene. Hvad er deres rolle? 4- Mulighed for at finde inspiration til træningsprogrammer – PowerPaddle for havkajakker – PaddlePlay 5- Forsættelse af instruktør kurser for U16 6- Fælles arrangement/træf/lejre i samarbejde med DKF: Ikke kun for havkajak, alle klubber kan være med. Indholdet kan godt være teknik, naturformidling og udveksling mellem ungerne. DKF er i gang med at undersøge muligheder for fælles projekter og klubberne vil mødes igen mellem december og januar. Hvis du er interesseret i at deltage i mødet, eller få en email med opdateringer om samarbejdet,  send en email til il@kano-kajak.dk