Syvendeplads til firerkajak
Den danske U23-firerkajak med Mette Gravesen, Silkeborg Kajakklub, Ida Villumsen, 361 Kano og Kajakklub, Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club og Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub, var sidste danskere i aktion ved lørdagens finaleafsnit ved U-VM i Rumænien.
I VM-finalen var danskerne oppe mod et verdensklassefelt, men roede frisk til og kom i mål på syvendepladsen. Vinder blev de regerende europamestre fra Ungarn foran de regerende verdensmestre fra Tyskland.