Stand Up Paddling (SUP) og lånepakke

Det er en stor glæder for DKF at oplyse, at forbundet har fået en SUP lånepakke, som klubber med lyst til at starte deres SUP aktiviteter kan låne i seks måneder. Hvorfor får flere og flere klubber SUP? Det er DKFs erfaring, at de klubber som har inkluderet SUP i deres tilbud kan opnå en brugergruppe, som ikke er interesseret i at sidde i en kajak, og som ser SUP som en lettere måde at komme på vandet på. Så tilbuddet af SUP aktiviteter vil være med til at øge klubbernes rekrutteringsgrundlag, og måske endda fastholdelse af “gamle” medlemmer. Betingelser for lånet I forbindelse med udlånet af SUP udstyr stiller DKF visse betingelser, som klubben så vidt muligt skal opfylde for at kunne låne pakken. 1- Klubben forpligter sig til at rekruttere en gruppe på mindst 7 roere i en sammenhængende aldersgrupper til benyttelse af SUP pakken. 2- Klubben udvikler og sender til DKF et struktureret uddannelses- og aktivitetsplan, med beskrivelse af antal træningstimer, uddannelsesforløb, øvelser o.l., distribueret over de 6 måneder, hvor klubben har SUP pakken. 3- Klubben arbejder på at få mindst en SUP instruktør uddannet igennem DKF, i den periode, hvor klubben har lånepakken 4- Klubben arbejder på at selv holde SUP kurser inden for IPP systemet. 5- Klubben leverer efter afsluttet forløb en beskrivelse af, hvordan klubben brugte pakken, hvad de fik ud af det osv., med billeder, Som skal bruges til artikler i bladet og Facebook. 6- Klubben Afholder et “kom og prøv” arrangement i forbindelse med klubbens Åbent Hus, Naturens Dag eller andet definerede datoer, hvor folk som ikke med med i klubben kan få mulighed for at prøve SUP Der er to låneperioder: fra d. 15. juli  til d. 14. januar, og fra d. 15. januar til 14. juli. Det giver mulighed for at de to klubber som låner pakken  kan pplanlægge sommeraktiviteter samt øvelser i svømmehallen. (OBS! grundet leveringstider, vil pakken kunne søges fra 1 juli til 1. august i 2017, og klubben vil kunne hente det i København senest midt august). Klubben sørger selv for transporten af udstyret. Bemærk, at der er ingen trailer tilknyttet lånepakken. Klubben skal i forbindelse med lån af udstyret lægge 5.000 kr. i depositum hos DKF, som tilbagebetales, efter afhentning af udstyret. For mere information om ansøgningsprocessen m.m., kontakt Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk  

EM maraton: Sjetteplads til toerkajak

Fabelagtig fight af Anne og Frederikke   Det var maraton, når det er bedst, da juniordamerne fredag formiddag tog hul på andendagen af EM i portugisiske Ponte De Lima med konkurrencen i toerkajakkerne. Og Danmarks Anne Hauge Sørensen fra Køge Kajakklub og Frederikke Maretti fra Silkeborg Kajakklub var med til at gøre løbet til en stor oplevelse med en fabelagtig fight, der i sidste ende resulterede i en flot, flot sjetteplads. Som i tidligere løb under dette EM var de to ungarske både toneangivende fra start og etablerede sig hurtigt i en frontgruppe med den engelske duo. Danskerne kom i stedet med i anden gruppe sammen med Belgien og Italien, og over næsten samtlige 19 kilometer, fem omgange og fire overbæringer, kæmpede forfølgerne for at nå op til medaljekampen. Det var næsten ved at lykkes, men til slut slap kræfterne op. Vinder og suveræn europamester blev Zsofia Korsos og Viktoria Nagy foran den anden ungarske besætning med gårsdagens europamester i enerkajak, Dorina Fekete og Tanka Emese. Engelske Emma Russell og Freya Peters tog bronzen.  

Dansker imponerer til Voss Ekstremsportsveko

Jesper Sørensen imponerer i øjeblikket til Voss Ekstremsportsveko, der regnes som en af de mest prestigefulde ekstremsportsfestivaller i verden. Jesper var mandag på vinderholdet i multisportkonkurrencen Horgi Ned, der består af downhill ski (i år erstattet af trailløb af mangel på sne) downhill mountainbike og ekstrem foskajak. Jesper tog sig af kajak delen og kom i mål med god margin til resten af feltet. Senest fik Jesper en imponerende 6. plads i den indledende runde af Brandseth Downhil. Her handler det om at finde den hurtigste line nedover en række vandfald, valser og store bølger.  Feltet tæller nogen af verdens bedste foskajakroere. Kl 1230 afholdes finalen hvor den flotte placering i den indledende runde skal forsvares. Du kan læse mere her https://ekstremsportveko.com/live/ Jesper har også skrevet en artikel i vores seneste magasin om sin tur ned igennem Grand Canyon i USA    

Persondataforordningen kommer

Der har i den seneste tid været en del opmærksomhed på den kommende implementering af EU’s persondataforordning. Det har givet anledning til nogen nervøsitet. DKF er med i en DIF arbejdsgruppe som ser på de kommende regler. Der vil i efteråret komme en vejledning til foreninger og forbund. Indtil da vil vi råde alle til at tage det roligt, og ikke begynde at overimplementerer regler. Justitsministeriet råd var at så længe en idrætsforening overholder reglerne i dag – vil den generelt set også overholde de nye regler. Foreningslivet er ikke målet for de nye regler understregede justitsministeriet på et møde i foråret.

EM maraton fredag

Programmet ser ud som følger – dansk tid:   10.00 Damejunior K2 – Anne Hauge Sørensen, Køge Kajakklub og Frederikke Maretti, Silkeborg Kajakklub   12.50 Herrejunior K2 – Christian Olsen,­ Esrum Kajakklub og Rasmus Olsen,­ Hellerup Kajakklub Nicolai Thomsen, ­Marselisborg Kajak Club og Thorbjørn Rask,­ Silkeborg Kajakklub   15.45 U23 herrer K1 – Emil Skovgaard,­ Silkeborg Kajakklub   Resultater: http://canoemarathonportugal.com/index.php?page=timetable-and-results   Live-stream: https://www.youtube.com/watch?v=tpHMlINg5go