Stem på VM 2013 i Bagsværd

Husk at  “Anbefale projektet”! Husk at dele projektet i alle dine netværk. DR P4 og Information har sat gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? – vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her er det muligt at dele projekter, der peger i retning af et mere bæredygtigt samfund. Et af projekterne er miljø og bæredygtighed ved VM i kano og kajak 2013 i Bagsværd. Det kan du støtte ved at følge linket her i nyheden og trykke på “Anbefal projektet.”  Målet for projektet er at gøre Danmark til foregangsland for grønne sportsevents. Ud fra hvor mange, der anbefaler projektet, udvælges i alt 27 projekter til finalen, og de bliver alle omtalt på DR P4. Derefter findes 9 vindere – en for hver af DR’s P4 regioner. Klik på linket her og anbefal projektet, hvis du vil hjælpe med, at gøre kajaksporten mere bæredygtig og VM i Bagsværd mere synlig. 

Kajakpolostævne i Skovshoved får besøg af DR

DR er med i forreste linje, når der i weekenden er kajakpolostævne i Skovshoved Havn. Det skriver lokalavisen Villabyerne på deres hjemmeside. Anledningen er, at Skovshoved Roklub SCO afholder kajakpolostævne lørdag og søndag den 27. og 28. juli, hvor de bedste hold fra den danske og tyske liga samt det danske U21 landshold deltager. DR følger turneringen og laver et program om kajakpolo, hvor programvært Thomas Skov dyster mod Frederik Fetterlein. De vil blive trænet af Skovshoved Roklubs Jacob Steglich-Andersen, som udover at være landsholdsspiller var med på Skovshoved-holdet, der sidste år vandt såvel det danske som det nordiske mesterskab. Vi ved endnu ikke, hvornår udsendelsen bliver vist i DR. Se artiklen her

Færre drukneulykker

TrygFondens Nationale Druknestatistik viser for andet år i træk, at markant færre personer omkommer som følge af en drukneulykke i Danmark. 43 drukneulykker i 2011 De nyeste opgjorte tal viser, at 43 personer mistede livet i forbindelse med en drukneulykke i 2011 mod 48 i 2010. I perioden 2001 til 2009 var det i gennemsnit 69 personer om året.   78 mistede livet i 2011 I alt døde 1.273 personer i Danmark som følge af drukning i perioden 2001-2011. Ud over 713 drukneulykker inkluderer det samlede antal druknedøde 432 selvmord og fire drab, mens drukneårsagen var ukendt i 124 tilfælde. Det samlede tal for druknedøde i 2011 var 78, hvoraf 43 skyldtes en ulykke. Farligst som mand og fritidssejler eller – fisker TrygFondens Nationale Druknestatistik viser, at størstedelen af alle drukneulykker i Danmark sker på havet og ofte blandt fritidsfiskere og lystsejlere. For denne kategori gælder det, at hovedparten af de druknede er mænd mellem 45-74 år. Klik her og læs mere på Trygfondens hjemmeside.