Mindeord Nanna Ilmer

Det er med stor sorg, at medarbejdere og ledelse i Dansk Kano og Kajak Forbund har modtaget besked om, at Nanna Ilmer er død. Nanna var en engageret menneske, som takket være sin faglige og medmenneskelige indsigt nød stor respekt blandt alle de organisationer og mennesker, som hun mødte i sin funktion som repræsentant for forbundets arbejde med miljø og faciliteter. At arbejde for en bedre natur og adgang for alle  var en opgave, hun gik til med stor energi, for Nanna var en ildsjæl, der brændte for de sager der optog hende. Nanna var i mange år synonym med forbundetss miljø og bæredygtighedsindsats. Mange år før “Miljø” blev mainstream var Nanna kvinden bag etableringen af et “Miljøudvalg” og besad i mange år posten som Miljøansvarlig i DKF’s bestyrelse. Mange af de rettigheder som DKF’s medlemsklubber i dag nyder godt af blev sikret og forankret i disse år fra 1993 og frem. Det var også i disse år at Nanna kæmpede den brede kamp for adgang til naturen fra en post som bestyrelsesmedlem i Friluftsrådet. I DKF’s bestyrelse var Nana aktiv i alle diskussioner, og havde en blød plet for arbejdet for børn, unge og turaktiviteter. I de seneste år arbejdede Nanna igen meget i “361” og lokalområdet. Nanna passede “kontortiden i 361” og mødte der løbende alle klubbens medlemmer. Roerne kunne således trygt stole på, at Nanna ville altid vogte vores adgang til vandet i Lyngby området, og hun havde altid et godt råd eller en nyttig erfaring, som hun gerne delte med sekretariatet. På den måde kan vi nu sikre, at hendes viden ikke går tabt, men lever videre i de klubber, som fik glæder af hendes indsigt og engagement. Bisættelse vil finde sted d. 27/9 i Sorgenfri kirke kl 13.00. Efter bisættelsen byder familien og 361 kano- og kajakklub til lidt sodavand kaffe og kage fra ca kl 14.30 i klubbens lokaler på Nybrovej nr 361   2800 lyngby Æret være Nannas minde!

Sæt skub i jeres Børn og unge visioner med hjælp fra ny fond

Ny aktivitetspulje fra Hempel Fonden skaber liv på vandet for børn og unge  Går i og drømmer om at starte eller støtte nuværende børn og unge afdeling, med nyt udstyr, en sommer camp eller blot optimering af klubbens faciliteter, så er Hempel Fonden’s nye tiltag noget for jer. Vandsportsklubber og -foreninger kan nu modtage op til 30.000 kr. fra Hempel Fondens nye pulje ”Søsat”. Puljen skal hjælpe foreninger i hele landet med at afvikle aktiviteter på vandet for børn og unge. Målet er at understøtte det maritime foreningsliv og sikre lærerige og sjove oplevelser for en ny generation af vandsportsentusiaster. Læs mere om Søsat, og se den fede video Find og send en ansøgning på: https://www.hempelfonden.dk/sosat  Baggrund Hempel Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med rødder i den maritime verden. Fonden støtter blandt andet udviklingen af livet på vandet i Danmark. Dette indebærer at bidrage til at opretholde den danske maritime identitet, så der fortsat vil være liv og handel på de danske farvande. Skulle i have spørgsmål til fondssøgning eller brug for mere hjælp til jeres Børne- og ungeafdeling så kontakt endelig .

Konkurrencekalender 2022 – status

Tidsplan 21/9 Frist for indsendelse af ansøgninger til DKF ́s sekretariat. Snarest herefter udsender DKF ́s sekretariat oversigt over ønsker til alle ansøgere/ bestyrelsesmedlemmet for konkurrence /BE. 21/10 Frist for forslag/ønsker til ændringer sendes til DKF ́s sekretariat. Snarest herefter udsendes det endelige udkast til konkurrencekalender til alle ansøgere samt BE. Indvendinger mod det endelige udkast sendes til DKF sekretariat inden be-mødet i nov/dec. 2/12 BE tager stilling til den endelige konkurrencekalender Efter indstilling fra bestyrelsesmedlemmet for konkurrence tager BE stilling til den endelige konkurrencekalender. Herefter offentliggøres konkurrencekalenderen. Stævneansøgninger, der ikke overholder ovennævnte procedure, vil kun blive optaget på konkurrencekalenderen efter samtykke fra bestyrelsesmedlemmet for konkurrence.

Find blå ruter på Udinaturen.dk og kom med forslag til nye 

Savner du inspiration til en tur på vandet? Eller brænder du for at dele din favorit tur med andre? På udinaturen.dk findes der blå ruter, som kan inspirere til flere gode ture på vandet, og der er plads til endnu flere ruter. Hos DKF har vi længe arbejdet for at få lagt blå ruter og blå støttepunkter ind på bl.a. Udinaturen.dk. Det er nu lykkes. Ca.100 beskrevne blå ruter er i færd med at blive lagt online. Beskrivelserne af de blå ruter er hovedsageligt udarbejdet af destinationsudviklingsselskaber i samarbejde med lokale kajakklubber, med stor fokus på sikkerhed og information om de lokale restriktioner for adgang, naturområder o.l. Forhåbentlig kan kort og beskrivelser være til inspiration for borgere og turister til den næste tur ud i det blå.   Rutebeskrivelser på vej online Processen med at få beskrevet og synliggjort de blå ruter på Udinaturen.dk kun lige er begyndt. Kommunerne har for nyligt fået ansvaret for de blå ruter og de er i gang med at integrere dem i deres GIS-system, hvorefter de kan blive lagt ind på Udinaturen.dk. Dette sker i forskelligt tempi og derfor kan der være nogle af ruterne som ikke er fuldt beskrevet på Udinaturen.dk. I DKF har vi de fulde beskrivelser af ruterne, så hvis du ønsker at få dem tilsendt, må du endelig kontakte facilitetskonsulent Kamilla Ryding på kry@kano-kajak.dk eller tlf. 24 44 29 31. I DKF arbejder vi for, at padlere har de bedst mulige betingelser for at kunne komme på vandet, ro ture og dyrke vandsport. Vi ønsker de samme muligheder for at komme ud på gode ture i det blå, som der f.eks. er for vandrere i det grønne. Derfor arbejder vi for at forsvare alles adgang til vandet, beskrive og synliggøre alle de gode steder at ro i landet samt at der etableres endnu flere understøttende faciliteter på land.   Giv dit turforslag videre Har du en idé til en kajakrute, som du synes andre skal have mulighed for at prøve? Der findes helt sikkert mange flere fantastiske blå ruter og turmuligheder i det blå, som også bør komme ind på Udinaturen.dk. Derfor, hvis du kender til en god rute, som endnu ikke er beskrevet, hører vi gerne fra dig. Kontakt facilitetskonsulent Kamilla Ryding på kry@kano-kajak.dk eller tlf. 24 44 29 31, så formidler hun informationerne videre til de enkelte kommuner, som kan tilføje nye ruter og faciliteter på kortet.   Sådan finder du de blå ruter på Udinaturen.dk Gå ind på www.udinaturen.dk Klik på “Find faciliteter på kort” Klik på “Sejlrute” Du kan også søge specifikt efter isætningssteder, shelterpladser ved vandet m.m.

Affaldsindsamling på vandet: Støttemuligheder

Danmark gennemskæres af 20 store åer og vandløb, hvoraf de 10 største strækker sig over knapt 900 km. Mange af disse vandveje befinder sig naturligvis i åbent land og fri natur, men flere af dem passerer også større og mindre byer og er et turistmål i sig selv. Og der hvor mennesker samles skabes der henkastet affald – også til vands! Havet er også en stor modtager af menneskers affald, til fare og gener for dyr og planter, og i sidste ende også for de lokale roere. Denne situation har gjort at mange ro- og kajakklubber starter lokale affaldsindsamlinger. Dansk Kano og Kajak Forbund besluttede derfor i 2017 at oprette en pulje, der støtter klubbernes affaldsindsamlinger på vandet med forplejning på dagen. Forbundet dækker udgifter op til 1.000 kr. (afhænger af gruppens størrelse), mindst 5 kajakroere og gerne med børn eller nye klubmedlemmer. Gruppen skal bare sende en e-mail med en kort beskrivelse af arrangementet, billeder fra dagen på vandet og et billede af kvitteringer, så bliver pengene udbetalt til dem. Billederne vil blive vist på forbundets Facebook og nyhedsbreve, når vi opfordrer klubberne til at arrangere affaldsindsamlinger på vandet. For de klubber som arbejde med en større gruppe, anbefaler DKF at deltage i kampagnen Ren Natur, hvor kommunerne betaler 2.500kr. til de foreninger som vælger en “affaldsrute”. Kampagnen køres af forening Hold Danmark Rent i samarbejde med kommunerne, og der er en aftale om at de kommuner som har vandområder skal også tilbyde en affaldsrute på vandet. For mere information skriv til il@kano-kajak.dk