Nytårshilsen fra Formand Tom Faurschou

Kære alle,   Det er med meget stor stolthed vi i DKF og jeg som formand kan se tilbage på 2021.   Året startede med en nedlukning af alt idræt, og det har været hårdt ved vores klubber, specielt på ungdomssiden har det kostet på medlemmerne, dog ser vi en god og stabil udvikling i vores øvrige aldersgrupper, samlet set en lille positiv udvikling.   Vi har som forbund haft travlt igennem hele 2021.   Der er blevet arbejdet hårdt med vores 100 års jubilæumssæson, tak for Jeres medvirken til at gøre dette specielt rundt om i klubberne, men desværre satte Covid-19 igen sit aftryk, og vi fik ikke gennemført alt det, vi gerne ville med klubbesøg mm.   Udover vores jubilæum har vi arbejdet med vores egen DKF strategi frem mod 2028. Dette har været et stort stykke arbejde, og jeg vil gerne takke vores medarbejdere og bestyrelsen for en meget stor indsats. Vores strategiarbejde gik hånd i hånd med vores nye strategi til DIF, som vi har fået godkendt og med stor tilfredshed fra DIF, og igennem dette har vi fået en øget bevilling fra DIF til vores arbejde.   Vi har succes som forbund, vi har en stor styrke i vores frivillige, og det kom meget klart frem under vores VM Sprint på Bagsværd Sø. Omkring 500 var i gang over dagene. Det kræver en stort tak!   VM blev også en meget stor sportslig succes med 5 medaljer, og lige inden havde Emma Jørgensen sikret DKF 2 OL bronze medaljer => Fantastisk og historisk sæson… Historisk var det også til UVM med hele 6 medaljer.. .Vi har en super stærk platform for en stærk fremtid.   Der er også blevet arbejdet for at sikre vores uddannelse og lægge lag på, så vi sikrer en fortsat udvikling, som imødekommer vores medlemmers ønsker, og vi vil udvikle indenfor alle nye paddle discipliner, så DKF står som det klare førstevalg, når man tænker paddle sport.   Vi har også sagt farvel til to markante personer i vores forbund. Casper Licht valgte at takke ja til et job i Rødovre kommune. Jeg vil gerne her takke Casper for et fantastisk job og held og lykke med det nye. Lisbet Praem har valgt at stoppe med udgangen af januar mdr. Lisbet har været en stor del af den forandring DKF har gennemgået, og jeg vil gerne takke Lisbet for et helt igennem flot stykke arbejde, som har flyttet os som forbund, Tak for din store indsats og passion for vores sport.   Vi står overfor en organisation, som er ny, og det gør, vi vil forsøge at sætte nye rammer og retninger for samarbejdet med Jer som klubber og medlemmer. Dette gør vi for at blive bedre og igennem det give Jer mere og bedre service. DKF vil være det klare valgt…   Fokus 2022:                    Børn & Unge                    Uddannelse                    Ny elitestruktur med fokus på talentudvikling.                   Øget fokus på vores diversitet i paddle discipliner   Med det vil jeg gerne ønske alle klubber og medlemmer et rigtig godt paddle nytår. Med venlig hilsen Tom Faurschou Formand / President

Ny strategi – betyder farvel til Landstræner Mette Barfod

Efter fire år som henholdsvis assisterende landstræner og landstræner fratræder Mette Barfod. Den 42 årige tidligere maraton verdensmester var i hendes aktive karrierer tusidendele fra at nå til OL – men nåede i stedet OL som træner under de måske vanskeligste vilkår nogensinde ved Tokyos udsatte og coronaprægede 2020/2021 lege.    Afgående sportschef Lars Christian Robl siger “Mette har i den periode, hvor hun har været assisterende landstræner og efterfølgende landstræner, været  den, der har holdt sammen på de indre linjer og den daglige drift på Elitecenteret. Mette har været ansvarlig for – og den drivende kraft – bag implementeringen og fremdriften i, Atleten i Centrum (AIC), herunder udviklingen af samarbejdet med specialisterne fra Team Danmark og relationerne til atleterne – og har således spillet en afgørende rolle i de sportslige resultater, der er skabt gennem de seneste fire år. Dette understøttet af Mettes evne til at tænke nyt og ud af boksen”. Direktør Christian Jacobsen supplerer “For omverdenen har Mette måske ikke været den mest synlige på Elicenter-teamet. Mette har i kraft af sin rolle som først assisterende landstræner og senere landstræner, understøttet af Mette’s loyalitet – stået i skyggen af cheflandstræneren. Derfor børe det nævnes at her at  Mette bl.a. har været en central del af arbejdet med, at sikre atlet trivsel og fremgang”. Christian Jacobsen slutter med ”Ressourcerne er knappe og vi må prioriterer hårdt, og det betyder at vi for nuværende må undvære Mette. Jeg håber at vi på længere sigt vil se Mette Barfod i en ny rolle.”  Mette’s store passion for sporten er dog stadig yderst intakt, hvilket gør, at hendes drive for, at videregive viden og nohow er enormt stort. Det er derfor Mette’s målsætning, at vækste sin egen virksomhed ved, udover at tilbyde fysioteraputisk træning, behandling, træningsplanlægning og teknik retning nu også vil tilbyde; konsulentarbejde for specialforbundene i ønsket om at kunne være med til at optimere de sportslige præstationer i andre forbund. Som endnu en tilføjelse er Mette også begyndt, at holde oplæg for ledere i erhvervslivet.   Mette har haft sidste arbejdsdag i DKF.

Udtagelse til Elitecenter, Elitecenter Vest og Elitecenter Øst 2022

På baggrund af iagttagelser ved Danske Mesterskaber 2021 samt en række internationale resultater er det med stor glæde at DKF kan udtage følgende atleter til indplacering på DKFs og Team Danmarks Elitecenter på Skovalléen, samt Elitecenter Vest og Elitecenter Øst. [embeddoc url=”https://www.kano-kajak.dk/wp-content/uploads/2021/12/Udtagelse-til-Elitecenter-Elitecenter-Oest-og-Elitecenter-Vest-januar-2022.pdf” download=”all” viewer=”google”]

Nyt trænerteam skal forberede kano og kajakroerne på OL Paris 2024

Pressemeddelelse Dansk Kano og Kajak Forbund 25. november 2021 Nyt trænerteam skal forberede kano og kajakroerne på OL Paris 2024. Dansk Kano og Kajak Forbund har netop indgået en ny aftale med Kim Wraae & Zoltan Bako. 44 årige Wraae, der vandt Sølv ved OL i Beijing 2008, bliver Cheflandstræner med ansvar for at der udvikles en rød tråd fra klubber og kraftcentre til OL truppen. Kim Wraae kommer fra en stilling som Cheftræner i Talentcenter Hovedstaden. Desuden har Wraae i periode virket som supplerende landstræner op til VM sprint på hjemmebanen Bagsværd Sø i september. Med jobbet genforenes Wraa  dermed også med sin gamle K2 makker fra 2008 René Holten Poulsen og resten af elitetruppen der bl.a også tæller medaljetager fra Rio og Tokyo Emma Aastrand Jørgensen. Bako bliver garanten for kontinuitet når han tager hul på sin tredje Olympiade i DKF’s tjeneste. Bako startede som dansk landstræner tilbage i 2014. For at fuldende elitesetuppet er DKF i øjeblikket i gang med søge efter ny sportschef der skal afløse Lars Christian Robl som om kort tid skifter til en lignende stilling i Dansk Svømmeunion. DKF siger også farvel til Mette Barfod der trapper ned på landstræner opgaver for endelig at fratræde ved årets udgang. Eliteansvarlig i Dansk Kano og Kajak Forbund Rolf Martin Sørensen siger om det nye team “Jeg er sikker på at vi får et team der kan løfte dansk kano og kajak endnu et niveau op og sikre en stærk tilstedeværelse ved OL. Wraae og Bako har tilsammen en enorm erfaring og vil blive en uvurderlig støtte for vores atleter.” Kim Wraae fortæller ”Jeg tror det er de fleste træneres drøm en dag at kunne kalde sig Cheflandstræner. Vi har i Danmark mange stærke og dygtige atleter både på seniorsiden og på vej fra ungdomsårgangene. Jeg bringer mine egne erfaringer som atlet og min evne til at opbygge stærke relationer med atleterne ind i arbejdet. Jeg tror på det samlede hold af trænere, unge atleter og rutinerede atleter vil kunne indfri vores ambition om at opbygge en stærk kultur og vinde medaljer i Paris. og Los Angeles” Zoltan Bako er allerede i gang og Kim Wraae tiltræder 1/1 2022. Yderligere oplysninger Kim Wraae tlf. 60 18 72 22 Rolf Martin Sørensen tlf. 20 40 68 32