World Cup 2015 – overskud og gode erfaringer

Organisations Komiteen havde tirsdag den 1. september sit ottende og afsluttende møde. Vi vil gerne sige mange tak, til de mange frivillige og til Gladsaxe Kommune, Lyngby Taarbæk Kommune, Københavns Kommune og Sport Event Denmark for hjælpen og støtten til World Cup 2015. Mange var heldigvis forbi og så de flotte rammer der blev skabt på Bagsværd Sø. Vi er selv meget tilfreds med den måde hele arrangementet, fra konkurrencer til sideevents, markedsføring og TV-dækning blev afviklet. Fra frivillige, deltagere og fra det internationale forbund har der også kun været ros og positive bemærkninger, som det bl.a. blev omtalt i Kano og Kajak Magasinet #4 Ca. 475 kano- og kajakroere, trænere, ledere og officials deltog og besøgte Danmark og Bagsværd Sø i gennemsnit 5 dage. Der blev konkurreret i 3 dage og 95 løb blev afviklet. Lørdag blev løbene overværet af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik der,  til alles  fornøjelse, kunne overrække medalje til René Holten Poulsen, Emma Jørgensen og Henriette Engel Hansen. Regnskabet afsluttes og revideres endeligt sammen med DKF’s årsregnskab 2015. Omsætningen blev på 5,4 mio. kr. Overskuddet endte på 0,3 mio kr. der investeres i tiltag der skal medvirke til at sikre eventens legacy og komme alle danske kano- og kajakklubber til gode. Nu ser vi frem til fornyelsen af Rostadion, og glæder os til igen at kunne byde på nye spændende nationale og internationale begivenheder, til afvikling på Bagsværd Sø. Ole Tikjøb, Formand Christian Jacobsen, Direktør , Ulla N Pedersen, Projektleder

Sølv og Bronze til Annemia Pretzmann, Silkeborg

I weekenden var der ICF Marathon World Cup i Brandenburg, Tyskland. Annemia Pretzmann, Silkeborg og Nicolai Mørcke, Maribo repræsenterede Danmark på seniorsiden. Ved denne udgave af World Cup eksperimenterede ICF med marathon disciplinen og deltageren kunne således ro en kort maraton  (3,6 km 2 overbæringer) “Short Track Marathon” som og den kendte lange marathon. Den korte gik så godt for Annemia at det blev til en Bronzeplacering. Nicolai fik problemer med roret men kæmpede sig til en 10. plads. Hos damerne var den lange på 26.1 km med 6 overbræinger. Her kæmpede Annemia sig med i førerfeltet og endte med en sølvmedalje kun overgået af svenske Michaela Jonsson Lindblad. På herresiden fik Nicolai kæmpet sig tilbage efter en “assisteret kæntring” og endte på en 6. plads Stort tillykke til Annemia Se den fulde resultatliste her http://brandenburger-regatten.de/event-downloads/kanu-marathon16/world-cup/finish/40-world-cup-kanu-marathon/404-ergebnisse-des-3-world-cup-canoe-marathon.html   Følg kano – kajak maraton landsholdet på facebook https://www.facebook.com/Danishmarathonkayakteam  

ECA kongress i Sofia

Dagens ECA kongres i Sofia blev meget personorienteret. Her valgte kongressen at satse på rutinen. Albert Woods, GBR (66) blev genvalgt som præsident på bekostning af Mario Santos, POR (43). Som vicepræsident blev Jaroslav Pollert, CZE (72) foretrukket over Christian Jacobsen, DEN (41). Det var ret tætte opgør med stemmerne 20 – 15 og 20-14. Som bestyrelsesmedlemmer blev Thomas Konietzko, GER, Andrej Jelenc, SLO, Marta Felpeto Lamas, ESP. Bestyrelsen fik således endnu et kvindeligt medlem så der nu er 3 kvinder, og 3 ud af den samlede nye bestyrelse på 9 er således ¨nye i bestyrelsen¨. Det er en positiv udvikling i et meget mands domineret miljø. Det blev så på bekostning af norske Geir Kvillum som ikke opnåede genvalg. For første gang i ECA 22 årige historie er der således ikke en skandinav i bestyrelsen. Efter personernes valg stod det så på forslag fra medlemslandene.Her var bestyrelsen som udgangspunkt imod alle 11 forslag fra de nationale forbund og ingen forslag fra medlemmerne blev vedtaget. Det betød også at der ikke etableres EM i ergometer. Der er dog en bagdør med muligheden for at etablerer European Cup Ergometer. Forslag om at forpligtige bestyrelsen til at udvikle en strategi faldt også sammen med forlag om at man skal have en dirigent til kongresserne. Bestyrelsen forslag om at der IKKE afvikles EM i discipliner der er med i European Games (EG) blev vedtaget. Dermed bliver det på samme måde med EM vs EG som VM vs OL. Detaljerne er dog ikke helt klare, men det vil formentlig betyde at EM 2018 bliver udtagelsesstævne til EG 2019 – og der kun vil være begrænset adgang til EG. Forandringens hjul drejer meget langsomt på den internationale kajakscene, men DKF vil fortsætte sit arbejde for at skabe forandringer.  

DET VIL VI

DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og inspiration på tværs af discipliner, alder og organisationsform. Sådan starter DKF nye Startegi 2015-2020. Læs mere i filen herunder.