OPRÅB – VM maraton-udtagelse!

Kære KC-trænere og klubber   I den førstkommende weekend er der Nordic Open i Maribo. Det er første skridt på vej mod VM på HJEMMEBANE på Bagsværd Sø. Hvis man gør sig forhåbninger om udtagelse til VM, SKAL man som udgangspunkt ro i Nordic Open!   Vi har fået opgørelsen over foreløbige tilmeldinger og må konstatere, at interessen ikke er overvældende! Kan det virkelig passe, at interessen for at ro VM på hjemmebane er så begrænset, at kun 6 K2’er stiller op i Herrer Senior eksempelvis. Hvor er alle de fremstormende unge herre roere både ifht. U23 og herre Senior k2?   Vi håber derfor at flere af vores dygtige danske kajakroere, vil bruge denne enestående ”once in a life time” chance for at forsøge at tage første skridt mod VM på HJEMMEBANE!   Med venlig hilsen Dansk Kano og Kajak Forbund Thomas Christiansen & Adam Spliid Maraton landstræner   Link Nordic open

Europæisk kongres med solidt dansk fingeraftryk

I dag i Zagreb holdt det Europæiske Kano & Kajak Forbund kongres. Der var 29 lande til stede og hele forløbet var meget fredeligt. Der var stort set genvalg til alle kandidater, med den lille ændring at den tyske repræsentation i bestyrelsen fremover også sidder i ICF bestyrelse på bekostning af de russiske repræsentant. Økonomisk var der et overskud på 70.000€ svarende til det at kun ca. 50% af budgettet var brugt. Dermed er der nu samlet 250.000€ samme. Udover et teknisk forslag vedr. deadlines var der ingen lovændringer. Danmark forslog under strategi & budget debatten en mere aktiv strategi hvor nogle af de opsparede midler blev allokeret til medarbejder(e) og en mere målrettet indsat på nogle af de 10 strategiske mål. Dette vandt opbakning i salen og dermed blev et “husholdningsbudget” til et udviklingsbudget. På et efterfølgende bestyrelsesmøde i den “nye” ECA bestyrelse blev der nedsat en arbejdsgruppe på 3 personer som skal forberede de nye tiltag. Det er en meget positiv udvikling i forhold til et ECA som hidtil alene har fungeret ved frivillige kræfter og som i år på sin 20 års fødselsdag på nogle områder kan have svært ved at spille en rolle overfor de efterhånden meget professionaliserede medlemsforbund og ICF. Danmark var repræsenteret af formand Ole Tikjøb og direktør Christian Jacobsen Kongresmateriale