Indkaldelse af kandidater til ungdoms OL.

Indkaldelse af kandidater til ungdoms OL Udtagelse til kvalifikationsstævne forud for Youth Olympic Games Buenos Aires Den Internationale Olympiske Komité er vært for ungdoms-OL i Buenos Aires 6.-18. oktober 2018. ICF afvikler kvalifikationsstævne inklusiv international træningslejr 6.-15. april 2018 i Barcelona. DKF har mulighed for at tilmelde 2 mænd og 2 kvinder i kano og 2 mænd og 2 kvinder i kajak, totalt 8 personer. Kandidater skal være født mellem 1/1 2002 og 31/12 2003. Læs mere

Intet gebyr for frivilligt sundhedspersonale i foreningerne

Læger, tandlæger, fysioterapeuter og andet sundhedsfolk skal som udgangspunkt fremover betale et gebyr for registrering, hvis de bijobber. Men det skal ikke gælde frivilligt arbejde i idrætsforeninger. DIF tog derfor straks kontakt til Sundhedsministeriet, efter at sagen kom frem. Tilbagemeldingen fra Sundhedsministeren var, at det på ingen måde er intentionen, at det frivillige foreningsliv skal rammes af den nye lov. Derfor indkalder ministeriet meget snart de relevante parter på området, blandt andet DIF, for at vende alle hjørner og sikre, at det frivillige foreningsliv ikke får problemer på grund af den nye lov. Ministeriet er – efter ønske fra DIF – allerede kommet med en udmelding på sin hjemmeside, hvor de bekræfter, at frivilligt sundhedspersonale i foreningsidrætten ikke skal betale gebyr. Der bliver nu arbejdet med to principper: 1) Hvis man fungerer som frivillig, ulønnet sundhedspersonale i en forening, så skal man ikke betale gebyr. 2) I forhold til dem, der får betaling for at fungere som sundhedspersonale i en forening, vil man indføre en passende bagatelgrænse, så man ikke skal betale gebyr, fordi man får et mindre honorar e.l.. Samtidig vil ministeriet sikre, at selve registreringen gøres enkel og ubureaukratisk. Udmeldingen fra ministeriet kan læses her: https://stps.dk/da/nyheder/2018/frivillige-sundhedspersoner-skal-ikke-betale-gebyr/

Udtagelse til Elitecenteret (EC) og seniorlandsholdets Florida træningslejr forår 2018

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de kajakroere der har deltaget i test forløbene og dele af træningen i efteråret. Der er flere der har vist en god udvikling, og vil efter en fortsat god udvikling senere kunne indplaceres på EC. Vi håber at det har givet erfaringer og inspiration til hver enkelts videre udvikling. Hvis der er behov for rådgivning ift. den fremtidige daglige træning og samarbejdspartnere (klubber og KC/SKC) fx ift. træningslejre kan Talentkoordinatoren bistå.   På baggrund af sæsonens resultater ved UEM, UVM, Sen. EM, Sen. VM, DM samt efterårets testsamlinger er flg. udtaget til EC og træningslejr i Florida.   René Holten Poulsen Maribo kajakklub Nils Jensen Boe Maribo kajakklub Morten Graversen Silkeborg Kajakklub Casper Pretzmann Silkeborg Kajakklub Jonathan Thorbjørn Dagnæs-Hansen Silkeborg kajakklub * Mads Brandt Petersen Silkeborg kajakklub Pernille Brandstrup Knudsen Maribo Kajakklub Julie Frølund Funch Vallensbæk Kano og Kajak Club Mette Maibom Gravesen Silkeborg Kajakklub Line Langelund Eriksen Silkeborg Kajakklub Bolette Nyvang Iversen Hellerup Kajakklub Katrine Græsbøll Christensen Silkeborg kajakklub Emma Aastrand Jørgensen Maribo Kajakklub * Dagnæs-Hansen er ikke udtaget til foråret Florida træningslejr, men indplaceret på EC på særlige vilkår jf nedenstående   Se fulde udtagelse LINK

DKF søger sportschef

Skal DU lede vores sprint-landshold til OL i Tokyo? –  Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) søger Sportschef. Sportschefen leder eliteafdelingen, som omfatter 10-20 atleter heraf 2 der er kategoriseret som “Verdensklasse-atleter”, 2,5 fuldtidsansatte, 4 – 5 honorar ansatte og flere frivillige. Målet med arbejdet er i samarbejde med Team Danmark at opnå internationale topresultater og medaljer ved EM, VM og OL. https://www.kano-kajak.dk/quick-links/skal-du-lede-vores-sprint-landshold-til-ol-i-tokyo-dansk-kano-og-kajak-forbund-soeger-sportschef/

Medlemsregistrering 2017

Medlemsregistrering 2017 -står for døren og i starten af december vil I modtage en mail fra CFR, det centrale Forenings Register. Tallene fra medlemsregistreringen benytter vi til kontingentberegningen for 2018, og jeres kommune bruger tallene til beregning af klubbens tilskud. Den mail CFR udsender vil blive sendt til klubbens formand og kasserer. Optællingen Medlemsregistreringen finder sted på: http://www.medlemstal.dk/ Når klubbens medlemmer gøres op, så husk at indberette de forskellige funktioner og discipliner. Det er super vigtigt at i får registreret jeres kano dyrkende medlemmer, da vi har behov for 1000 medlemmer pr. disciplin, for at DIF  anerkender aktiviteten og giver DKF tilskud hertil.  Tilskud fra DIF anvendes bl.a. til lønninger og til at medfinansiere alle aktiviteter fra Paddlebattle Cup over sommerlejr til Kajakpololandshold. Billedet I bliver mødt med ser ca. således ud → Spørgsmål vdr. teknik Har du spørgsmål vedr. selve medlemsregistreringen, er det desværre ude af vores hænder og skal stilles til: info@medlemstal.dk Medlem i flere forbund Hvis en forening er medlem i flere af DIF’s specialforbund fx. Dansk Sejlunion, eller Dansk Forening for Rosport eller noget helt tredje vil det være de, der samlet tegnet foreningen, (med et CFR nr) som modtager henvendelsen. Her kan der afhængig af, hvordan klubben udformer medlemskaber være behov for at “dele medlemmer op” Se vejledning side 6.   Kajakpolo  Kajakpolo findes pt ikke som selvstændig disciplin. Her anbefaler vi ,at alle der spille kajakpolo registreres under “kajak”. Andre spørgsmål Har du spørgsmål udover det rent tekniske er vi klar på kontoret Tlf. 4326 2094 dkf@kano-kajak.dk