Regnskab 2022 er godkendt og offentliggjort

DKF’s regnskab blev godkendt på det seneste bestyrelsesmøde. Omsætningen blev på 26,3 mio. kr. Det er 92% af det budgetterede og 21% højere end 2021. Resultatet blev et underskud på 674 t. kr. i alt 14 t. mere end budgetteret (budget -660 t. kr.). Underskuddet dækkes som planlagt af egenkapitalen, som således pr 31/12 2022 udgør 1.44 mio. kr. Gearingen af indtægter blev på 8,6 Det vil sige, at for hver af de modtagne 3 mio. kontingentkroner blev der tilvejebragt 8.6 kroner fra andre indtægter. I 2021 var gearingen 8,1, og i 2020 6.56. I forlængelse af debatten på Årsmødet 2022 er der i år udviklet på regnskabsopstillingen med det formål at forsimple samt give et tydeligere billede af prioriteringer. At skabe aktiviteter og udvikling er den primære hensigt med DKF’s organisation. Aktiviteter udgør tilsammen en omkostning på 14,44 mio. kr. en smule lavere end de 14.6 mio. kr. der var budgetteret. Det er en vækst på 1,8 mio. kr. ift. 2021 og aktiviteterne andel af omsætningen udgør 66%. En total afvigelse på 14 t. kr i forhold til det budgetterede resultat set i forhold til en omsætning på 26,33 mio svarer til en afvigelse på 0,5 promille. Det må overordnet ses vurderes som tilfredsstillende. En øget anvendelse af midler på aktiviteter er ligeledes tilfredsstillende. Se det samlede regnskab herunder. Fra side 7 (sidetal) kan man læse hvordan de forskellige områder har klaret sig sammenelignet med budget og med tidligere år. På side 12 finde den traditionelle resultatoversigt og side 13 byder på en oversigt over idrætsområder.    

Silkeborg vært for VM i kano og kajakmaraton 2027

Silkeborg har kurs mod nye mesterskaber i kano og kajakmaraton. Det er netop blevet besluttet, at byen sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund og Sport Event Denmark skal være værter for VM kano og kajakmaraton i 2027. Danmark var oppe imod stærke nationer som Ungarn, Rumænien og Holland da kampen om mesterskabet begyndte i januar. I 2022 satte Danmark og Silkeborg nye standarder for afvikling af kano-og kajakmaraton, da der blev afholdt EM. Danmarks helt store stjerne inden for disciplinen maratonkajak, Mads Brand Pedersen gjorde rent bord og vandt guld, på både den korte og den lange distance, mens toerkajakken med Søren Maretti og Nikolai Thomsen vandt bronze. Herudover vandt Danmark en række guld-, sølv- og bronzemedaljer i ungdomsrækkerne og kom dermed op på 8 medaljer og en fornem 3. plads på medaljeranglisten. I 2027 er der igen mulighed for, at de danske roere får hængt medaljer om halsen på hjemmebane ved et VM i kano og kajakmaraton. Det internationale kano og kajakforbund har netop tildelt Danmark værtskabet, og forventer at få et mesterskab, som igen overgår tidligere mesterskaber. ICF-præsident Thomas Konietzko var imponeret “Det var dagens bedste præsentation. Fantastisk præsentation på et meget højt niveau. I er engagerede venner af vores sport. Vi var særligt glad at se fokus på bæredygtighed, for eksempel ideen om cykler til deltagerne.” Dansk kano og kajak forbunds formand Tom Bundesen Faurschou siger begejstret ” Vi elsker at skabe de perfekte rammer for vores verdensklasse atleter. Når vi så også kan fremme de danske værdier som bæredygtighed og innovation mens vi styrker udbredelsen af kano og kajaksporten så er det helt perfekt. I dag er en god dag for dansk og international kano og kajak sport.” At valget i år er faldet på Silkeborg er ikke helt tilfældigt. Området byder på en unik scene, hvor by, vand og natur smelter sammen og skaber nogle særligt gode betingelser for at holde et brag af et verdensmesterskab på vandet. Her kommer publikum til at få fornøjelsen af at kunne følge med i de nervepirrende dyster på vandet og samtidig være i hjertet af en by med alle de muligheder, der følger med. “Vi er meget stolte af at lægge vand og by til verdensmesterskaberne her i Silkeborg. Vi er et af de førende kajakområder i Europa. Vi har et stærkt og levende foreningsliv med mange talenter indenfor vandsport – blandt andet nogle af verdens bedste kajakroere. Og så har vi nogle helt enestående rammer her i Danmarks Outdoor Hovedstad, som vi glæder os til at bringe i spil og vise frem” siger borgmester Helle Gade. ”Det er ret unikt. Danmark og Silkeborg har netop vundet værtskabet til VM kano/kajak maraton 2027. Det tilsvarende EM blev netop afholdt i Silkeborg i 2022, og til august skal samme VM afvikles på Jels Sø i Vejen. Kano- og kajaksporten i Danmark vinder mange internationale medaljer – og sporten står også utroligt stærkt i relation til at vinde værtskaber,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark. VM i kano og kajakmaraton bliver afviklet samme sted som ved EM i 2022: Foran det ikoniske springvand på søen fra den 1.  til 5 september 2027   VM i samme disciplin afvikles på Jels sø fra den 28. august til 3. september. Her forventer vi 1000 deltagere fra 45 nationer. Se mere på https://www.canoemarathon.dk/   Kontakt: Christian Jacobsen, direktør, Dansk Kano og Kajak Forbund Mobil 20815472 Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark. Mobil: 40314855 Helle Gade, borgmester i Silkeborg. Mobil: 20278546

U- landsholdsteam 2023

Så kom det nye U-landsholds trænere på plads. Her vil U23 blive ledet af Emilie Rosenkilde, mens Jonas Saelens vil assistere i arbejdet. Rasmus Lind vil være assisterende landstræner for U18 landsholdet, ledet af talentchefen Finn Pape. U16 vil blive ledet af Søren Maretti, med assistance fra Christoffer Valentin. Der vil være sparring mellem U landstrænere og talentchef, der tidligere har haft rollen som både U16 og U18 landstræner. U23 vil helt naturligt også sparre med cheflandstræner Kim Wraae Vi ser meget frem til at have dette stærke hold til at styre ungdomslandsholdene, der med en bemanding forankret i centrene, skal være med til at skabe en større tilgængelighed for atleterne.                                                     [/vc_column_text]

Velkommen til sportschef Torben Koue

Det har taget lidt tid, men efter et grundigt forløb har Dansk Kano og Kajak Forbund ansat Torben Koue som ny sportschef. Torben har en fortid som atletikudøver, hvor han i ungdomsårene var en del af det danske landshold, og senere som cheflandstræner ved de Paralympiske Lege i Beijing, var han med til at sætte rammerne for personlige rekorder, medaljer og verdensrekord til Danmark. Han har altid været en del af det aktive foreningsliv, med en stor passion for vandsport. Torben Koue brænder for, at mennesker oplever idrættens muligheder, og for at få mennesker til at lykkes, både under træning, til konkurrence og efter den professionelle karriere. Han har en specifik viden og erfaring fra eliteidrætten, et stærkt idrætsfagligt fundament fra Københavns Universitet og bred ledelseserfaring, som han vil omsætte til resultater til Danmark – hele tiden med det hele menneske i fokus. Koues ansættelse markerer et vigtigt skridt for forbundet, der har arbejdet hårdt på at finde en person med de rette færdigheder og erfaringer til at udvikle de danske elitekano og kajakroere. Ifølge direktør Christian Jacobsen, var Koue den oplagte kandidat til jobbet: “Torben Koue har en solid baggrund indenfor sport og ledelse, og vi er begejstrede for at have ham ombord. Vi har en tro på, at han vil være i stand til at omsætte strategier og målsætninger til konkrete handlinger, og vi føler os overbeviste om, at han vil bidrage til at tage vores eliteroere til næste niveau.” Koue selv er også begejstret for udfordringen og ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af danske elite kano- og kajakroere: “Jeg er meget glad for at have fået betroet stillingen, og jeg ser frem til at arbejde sammen med atleter, trænere og kolleger i forbundet. Jeg oplever at alle har potentiale til at lykkes, og jeg vil arbejde hårdt på at hjælpe vores atleter med at realisere deres drømme og mål. Til at starte med handler det om lære folk at kende, med fokus rettet mod VM og dernæst OL i Paris.” Dansk Kano og Kajak Forbund har store planer for fremtiden, hvor vi vil udvikle elitetræningsmiljøer, som favner hele atleten og sikre, at Danmark kontinuerligt vinder medaljer ved internationale mesterskaber.”Vi ønsker at skabe verdens bedste træningsmijø, med atleterne i centrum. Vi ønsker kontinuerligt at styrke trænere og atleters faglige niveau og kompetencer for at sikre elitetræningsmiljøer af høj kvalitet. Med ansættelsen af Torben Koue som sportschef er vi kommet et skridt videre for at opfylde denne ambition,” siger bestyrelsesformand Tom Faurschou. Vi byder Torben Koue velkommen og glæder os til samarbejdet.