DM i kano og kajak Sprint i Holstebro

Dansk Kano og Kajak Forbund og kajakklubben Pagaj Holstebro afvikler i dagene 6, 7 og 8. september danske mesterskaber på Vandkraftsøen i Holstebro. Mesterskaberne finder sted kun en uge efter et vel overstået VM i Tyskland, hvor de danske eliteroere leverede en række gode resultater med Rene Holten Poulsens sølvmedalje i enerkajak 500 m som det absolutte højdepunkt. Hele den danske kano og kajakelite med Rene Holten Poulsen, Henriette Engel Hansen og juniorverdensmesteren Emma Jørgensen i spidsen vil være tilstede sammen med de mange unge talentfulde kano og kajakroere, som kano og kajaksporten råder over i disse år. Der deltager i alt 359 aktive fra 35 klubber. Mesterskaberne afvikles på Vandkraftssøen i Kajakklubben Pagajs 75 års jubilæumssæson. Klubben har i mere end 50 år lagt sø og arbejdskraft til mange regattaer og danske mesterskaber. Her i deres jubilæumssæson står en velforberedt stab af frivillige igen klar til at afvikle DM på det fine baneanlæg på søen. Vejrudsigten siger sol og varme og samtidig venter der kano og kajakinteresserede mange spændende løb på distancerne 200 m, 500 m, 1000 m, samt de længere løb på 2500 m, 5000 m og 10.000 m. DM slutter søndag eftermiddag. Se program på http://dk.youpaddle.org/begivenheder/2013-09/dm-sprint-2013/   Med venlig hilsen Dansk Kano og Kajak Forbund   Kontakt: Kajakklubben Pagaj Holstebro, stævneansvarlig Poul Munk-Poulsen 4019 3913 / formanden@pagaj.dk DKFs sportschef Bo Vestergaard, 4091 1691/bo.vestergaard@kano-kajak.dk DKFs formand Ole Tikjøb, 4091 0511 /ole.tikjoeb@kano-kajak.dk  

Super NUM 13

Tak for en helt fantastisk weekend på Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø, Vore unge roer gjorde næsten rent bord, med at vinde 49 guld ud af 57 mulige, og vi fik 33 sølv og 18 bronze, kun i et løb fik vi ingen medaljer. Et stort tillykke til alle jer på holdet, der gjorde det så fantastik og tillykke jer ude i klubberne og på kraftcentrene, denne weekend beviser at vi er på helt rette vej. Tillykke og tak til teamet omkring holdet. Tak til Regatta Gladsaxe for endnu et flor arrangement. Til slut tak alle jer forældre, familiemedlemmer og venner af kajaksporten for jeres store opbakning til holdet og den gode stemning der var på stadion. Ole Tikjøb, Formand   (Billeder: https://www.facebook.com/Fotojt)

Årets første medalje

René får bronze René Holten Poulsen bliver # 3 efter Hoff (GER) og Yurenia (BLR).  René lagde kontrolleret ud på en 7-9 plads og roede sig op igennem feltet. En imponerende præstation når man betænker hvordan René har forberedt sig. “René stiller op til world cuppen med kun basistræning i bagagen, og selvom grundformen er god hos den 24-åriger kajakroer, mangler der stadig fart i båden. Målet er dog først at toppe formen ved VM i august. Stod der i gårsdagens pressemeddelelse.   Henriette Engel Hansen nr. 5 Sæsonpremieren blev også flot for Henriette som endte på en 5 plads i damernes 500m enerkajak.